På tur i reformationens København

Bonuskapitel 3 til “På tur i reformationens København”

Boglanceringen for guidebogen: “På tur i reformationens København” gik fint i onsdags og nu er den officielt i handlen.

Det er blevet en rigtig fin bog:

På tur i reformationens København
Tryk på billedet og kom direkte til forlagets beskrivelse af bogen

 

 

 

 

 
Her får du et bonuskapitel, som ikke fandt plads i den færdige udgave. Det handler om den reformerte kirke i Gothersgade. Et stykke interessant reformationshistorie – og blodigt.
Hvis du vil have endnu et bonuskapitel, så foregår det som foredrag søndag d. 28. maj 2017 kl. 16 – 18 på Kompasset Ølbar Østerbrogade 103, 2100 Østerbro.


Foredraget er gratis, hyggen er gevaldig og du kan købe bogen til nedsat pris (120 kr. normalpris er 150 kr.) og jeg signerer den selvfølgelig gerne hvis det ønskes 😉

 

Her er bonuskapitlet:

Den Reformerte Kirke

Gothersgade 109

Hvis man går langs den gamle vold, hvor Gothersgade nu ligger, kan man lige stoppe op og se på den Reformerte Kirke. Da kongen indførte reformationen i 1536, var det kun den Luthersk-protestantiske lære, der blev indført. De teologiske tanker som Luthers medreformatorer Calvin og Zwingli havde, fik ikke lov at være i kongeriget. Den slags lære blev anset som vranglære og bekæmpet. I Frankrig blev det til borgerkrigslignende tilstande mellem katolikker og protestanter, som i de flestes tilfælde var af Calvinistisk lære. Her blev de især kendt som Huguenotter. Mest kendt er nok massakren i Paris 24. august 1572, kaldet Bartholomæusnatten, hvor ca. 2000 Huguenotter blev slagtet. Episoden bredte sig til resten af Frankrig og kostede ca. 20.000 mennesker livet. Konflikterne rasede frem til 1685, hvor den protestantismen simpelthen blev erklæret for ulovlig. En strøm ag flygtning kom til Preussen, England, Schweiz, Holland og Danmark. Christian V’s tyskfødte dronning, Charlotte Amalie, tilhørte denne trosretning og sørgede for opbygningen af kirken til sine trosfæller. Kirken brændte i den store brand i 1728, men blev genopført i 1731 stort set som oprindelig. Kan man få et kig ind i kirken, vil man bemærke den manglende udsmykning. De reformerte mente at Luther ikke fik gået hele vejen og for dem var billeder og figurer en form for afgudsdyrkelse. Mange har den fejlopfattelse af Lutheranerne også forbød billeder i kirkerne, men det er ikke rigtigt. De hvidkalkede kirker, man kan finde i dag mange steder i landet skyldes simpelthen senere tiders modeluner.
En pudsig ting man valgte at genopføre er Dronningestolen – en ottekantet loge, som Dronning Charlotte Amalie brugte. Hun døde dog i 1714, altså længe før branden, og genopførelsen er en ren hyldest fra menigheden til deres velgører.

Mindeplade på Nationalmuseet
Mindeplade på Nationalmuseet

 

 

 

 

 

 

 

For øvrigt kan man finde en mindeplade i Ny Vestergade på Nationalmuseets bygning ved hjørnet af Frederiksholmskanal, der fortæller at i dette hus foregik den første reformerte gudstjeneste i en privat bolig d. 1. november 1685.