All posts by Morten Lander Andersen

Cand.mag i historie og religion. Bor på Østerbro i København og brænder for at dele min viden gennem foredrag, bogskrivning og som her med byvandringer.

Byvandringer i besættelsen

I samarbejde med Byvandring.nu afholdes en række åbne byvandringer mellem 9. april og 5. maj. Datoerne indikerer det handler om besættelsen, eftersom det var 9. april 1940 Tyskland besatte Danmark, og det var 5. maj 1945 besættelsen ophørte.

Du kan downloade en programoversigt lavet som et illegalt flyveblad her:

Tryk og få programmet som pdf

 

 

 

 


Her er datoerne for byvandringerne
og nederst link til billetbestilling:

Fredag 13. april kl. 10: Prøvetur om Nørrebro under besættelsen med Paul Hartvigson

Søndag 15. april kl. 12: Krigens skæbner på Københavns gamle kriger-kirkegårde med Morten Lander Andersen

Søndag 22. april kl. 14: Vesterbro gør modstand
med Thomas Warburg

Torsdag 26. april kl. 17: Krigens tid i Kongens København
med Lone Jeppesen
OBS vi ender på Kastellet til Store Hvededag og vi giver hvedeknopper!

Lørdag 28. april kl. 14: Indre By under besættelsen
med Winnie Ebert

Søndag 29. april kl. 10: Blandt fjender – Østerbro under krigen
med Morten Lander Andersen

Torsdag 3. maj kl. 17: Kogepunktet – Nørrebro under besættelsen
med Paul Hartvigson

Søndag 6. maj kl. 10: Aktionen mod Riffelsyndikatet
med Morten Lander Andersen

Gratis arrangementer:

HUSK det traditionelle fakkeloptog på Vesterbro 4. maj medstart på Halmtorvet kl. 19:30

5. maj afholder vi alsang og eftertanker på Axeltorv kl. 20:30

Billetter kan bookes via billetto:
OVERSIGT OG BILLETTER PÅ BILLETTO

Godt byvandringsår

2017 var et rigtig godt år ud i byvandringerne og det nye år bliver endnu bedre. Vi begynder med en gratis nytårskur i Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv – læs mere til sidst på siden.

Sidste år ved denne tid var der rimelig meget stress på, så derfor fik jeg aldrig skrevet godt nytår til jer der.
Det var en opgave jeg havde fået med kort varsel af forlaget Frydenlund; at skrive en byvandringsguide til reformationens København i anledning af Lutheråret. Det gik hurtigt, men det lykkedes at skrive en lille handy guide til middelalderens København og komme ind på en række emner om de religiøse stridigheder i samfundet dengang i 1500-tallet.
Bogen, På tur i reformationens København, fik rigtig gode anmeldelser og der blev booket en del byvandringer i den anledning i efteråret. Dejligt!
(Jeg kan fortælle der kommer mere af samme stil, men denne gang er der en bedre deadline. Mere kan jeg ikke fortælle nu, men det bliver spændende.)

Nye ture gennem AOF og flere Åbne ture

Året begyndte med en række byvandringer bestilt af Østerbro Handelsforening, som gav turene gratis til Østerbros borgere. Turene tog udgangspunkt i Trianglen og gaderne omkring dem. Det var en overvældende succes, hvor antallet steg fra ca. 50 deltagere til ca. 120 på den sidste tur. Mange mennesker men det var sjovt. Og så kan man se at interessen er stor for denne type arrangementer – især når det er gratis for deltagerne. Normalt kommer der ikke så mange 😉
De ture får forøvrigt nyt liv i det nye år. Både gennem AOF og som åbne byvandringer, som løbende kommer til her på siden og Facebook.

Giv byvandring som gavekort

Åbne byvandringer har haltet de sidste måneder og det skyldes altså jeg blev booket af en del menighedsråd i forbindelse med Lutheråret, ligesom min tur om 2. Verdenskrig på Østerbro fik også en utrolig interesse og blev booket af alle mulige foreninger og interessegrupper.
De åbne byvandringer vil nu også være en gaveide, da jeg har lavet et samarbejde med gaveideer.dk

Byvandringer som undervisning

Igen i år var der et godt samarbejde med Åben Skole, som er Københavns Kommune der giver tilskud til undervisningsarrangementer til Københavns folkeskoler.
Du kan se byvandringerne til skolebrug her: københavnbyvandring.dk.

Ny forening til
formidling af Københavns historie

Endnu i år har jeg haft et godt samarbejde med byvandring.nu og andre gode byvandrere. Vi vil gerne lave mere samarbejde og udvide ideerne om formidling af Københavns historie. Derfor har vi stiftet en forening, der hedder Formidlerforeningen.
Så hvis du har gode ideer til formidling af Københavns historie, så kontakt os. Måske vi kan hjælpe med fondssøgning og ideudvikling.

Østerbro
Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Jeg har også brugt en del tid på frivilligt arbejde hos
Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv.
Her er jeg blevet udnævnt til redaktør af det lokalhistoriske blad 2100 Ø. Et par af byvandringerne er her blevet til artikler med masser af billedmateriale – Riffelsyndikatet i det nye Århusgadekvarter i Nordhavnen og historien om Classens Have der forsvandt.
Hvis du synes det lyder spændende, kan du komme til
Nytårskur lørdag d. 6. januar kl. 13, Bryggervangen 62 kælderen,
hvor jeg begynder med en gratis lille byvandring i området med Likørstræde som tema og bagefter er der gratis kaffe og kage og du kan gå på opdagelse i de mange 2100 Ø blade og i arkivet.

Foredrag om Waffen-SS på Østerbro

Der er flere der booker mig til foredrag og det er superdejligt. D. 18. januar kan man høre mig fortælle om Hitlers forbryderiske hær, Waffen-SS og deres helt særlige engagement på Østerbro. Det er den nye mandeklub i Lutherkirken, det foregår i.
Der er tilmelding på Rosenvængets Sogns hjemmeside.

Kom godt ind i det nye år med håb om vi ses ude i vores spændende by til en omgang sund motion for både ben og hjerner.

Bonuskapitel 3 til “På tur i reformationens København”

Boglanceringen for guidebogen: “På tur i reformationens København” gik fint i onsdags og nu er den officielt i handlen.

Det er blevet en rigtig fin bog:

På tur i reformationens København
Tryk på billedet og kom direkte til forlagets beskrivelse af bogen

 

 

 

 

 
Her får du et bonuskapitel, som ikke fandt plads i den færdige udgave. Det handler om den reformerte kirke i Gothersgade. Et stykke interessant reformationshistorie – og blodigt.
Hvis du vil have endnu et bonuskapitel, så foregår det som foredrag søndag d. 28. maj 2017 kl. 16 – 18 på Kompasset Ølbar Østerbrogade 103, 2100 Østerbro.


Foredraget er gratis, hyggen er gevaldig og du kan købe bogen til nedsat pris (120 kr. normalpris er 150 kr.) og jeg signerer den selvfølgelig gerne hvis det ønskes 😉

 

Her er bonuskapitlet:

Den Reformerte Kirke

Gothersgade 109

Hvis man går langs den gamle vold, hvor Gothersgade nu ligger, kan man lige stoppe op og se på den Reformerte Kirke. Da kongen indførte reformationen i 1536, var det kun den Luthersk-protestantiske lære, der blev indført. De teologiske tanker som Luthers medreformatorer Calvin og Zwingli havde, fik ikke lov at være i kongeriget. Den slags lære blev anset som vranglære og bekæmpet. I Frankrig blev det til borgerkrigslignende tilstande mellem katolikker og protestanter, som i de flestes tilfælde var af Calvinistisk lære. Her blev de især kendt som Huguenotter. Mest kendt er nok massakren i Paris 24. august 1572, kaldet Bartholomæusnatten, hvor ca. 2000 Huguenotter blev slagtet. Episoden bredte sig til resten af Frankrig og kostede ca. 20.000 mennesker livet. Konflikterne rasede frem til 1685, hvor den protestantismen simpelthen blev erklæret for ulovlig. En strøm ag flygtning kom til Preussen, England, Schweiz, Holland og Danmark. Christian V’s tyskfødte dronning, Charlotte Amalie, tilhørte denne trosretning og sørgede for opbygningen af kirken til sine trosfæller. Kirken brændte i den store brand i 1728, men blev genopført i 1731 stort set som oprindelig. Kan man få et kig ind i kirken, vil man bemærke den manglende udsmykning. De reformerte mente at Luther ikke fik gået hele vejen og for dem var billeder og figurer en form for afgudsdyrkelse. Mange har den fejlopfattelse af Lutheranerne også forbød billeder i kirkerne, men det er ikke rigtigt. De hvidkalkede kirker, man kan finde i dag mange steder i landet skyldes simpelthen senere tiders modeluner.
En pudsig ting man valgte at genopføre er Dronningestolen – en ottekantet loge, som Dronning Charlotte Amalie brugte. Hun døde dog i 1714, altså længe før branden, og genopførelsen er en ren hyldest fra menigheden til deres velgører.

Mindeplade på Nationalmuseet
Mindeplade på Nationalmuseet

 

 

 

 

 

 

 

For øvrigt kan man finde en mindeplade i Ny Vestergade på Nationalmuseets bygning ved hjørnet af Frederiksholmskanal, der fortæller at i dette hus foregik den første reformerte gudstjeneste i en privat bolig d. 1. november 1685.

Bonuskapitel 2 til guidebogen om reformationens København

17. maj 2017 udkommer bogen:
På tur i reformationens København
på forlaget Frydenlund.
Mit originale manuskript var alt for langt og redaktøren gik straks i gang med en lettere slagtning. Et kapitel der røg ud, var det her lille stykke om fæstningstårnet Kringelen. Et tårn i Københavns daværende voldanlæg, som ikke findes mere.
Redaktørens første udbrud var at man ikke kan varme sig ved folk der er blevet hængt. Jeg er lettere morbid, men jeg ved at I kære læsere af denne blog, er lige så sære. Vi har sammen varmet os ved en del henrettelser gennem forskellige byvandringer. Så I kan nok godt klare at læse lidt om Kringelen. I bogen er i stedet  et kapitel om Jarmers Tårn, som på kreativ vis kommer til at fortælle noget om kongemagten og kirkens kamp om København.

Hold øje med siden her, hvis du er nysgerrig på at se bogen. Der kommer nogle arrangementer, hvor du kan købe bogen på en hyggelig måde. Hold ud lidt endnu og hyg dig med nedenstående bonuskapitel:

Fæstningstårnet Kringelen

Kringelen var i 1500-tallet navnet på et stort fæstningstårn, der stod ved Vingårdsstrædets udmunding til Kongens Nytorv. Da man anlagde grunden til Magasin Du Nord i 1873, fandt man resterne af tårnets fundament. Det ældste billede man har af København, er en tegning fra Københavns belejring 1535-1536 (Grevens fejde) af en ukendt tegner, som må have deltaget i belejringen i Christian III’s hær.

Ældste billede af København. Tegnet af ukendt kunstner under belejringen af København 1536.
Ældste billede af København. Tegnet af ukendt kunstner under belejringen af København 1536.

 

 

 

 

 

 

 

 

Tegningen er meget lille, kompakt og alligevel med en masse detaljer. Bl.a. ser man Kringelen hvorfra der på en flagstang er hængt to mennesker.

Detalje fra tegningen. Fra fæstningstårnet Krigelen ved det nuværende Magasin, hænger to personer.
Detalje fra tegningen. Fra fæstningstårnet Krigelen ved det nuværende Magasin, hænger to personer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En detalje der siger noget om forholdene i København styret af fanatiske protestanter og Christian II tilhængere. Hvem de hængte er, ved vi selvfølgelig ikke. De kan være forbrydere eller måske borgere der talte for en overgivelse. At de skulle kunne ses udenfor bymuren kan være formålet med denne spektakulære hængning. Alt kunne formentlig ske i København under belejringen, da borgmester Ambrosius Bogbinder holdt byen i et rent terrorstyre.

I alle tilfælde er det noget man kan stå og varme sig ved en kold regnvejrsaften, mens man venter på bussen ud for Magasin.

Søren Kam og SS på Østerbro

Da Tyskland invaderede Danmark d. 9. april 1940, skete der faktisk ikke de helt store forandringer. Samfundet fortsatte nogenlunde som før. Den danske hær var der stadig, det danske politi fortsatte med at patruljere og politikerne fortsatte deres arbejde. På trods af at et diktatur havde besat landet, kunne demokratiet fortsætte (alt dette ændrede sig dramatisk i august 1943).
Der hvor man mærkede besættelsen de første dage, var herrefolkets overtagelse af passende bygninger til besættelsesmagtens forskellige organisationer. Et af de mere eksotiske var oprettelses af Germanische Leitstelle på A. F. Kriegersvej 3. Villaen husede egentlig den kinesisk ambassade, men blev som mange andre villaer på Østerbro, overtaget af tyskerne. Germanische Leitstelle var SS i udlandet.

hvervning til SS
En frivillig melder sig til SS. i alt 6000 danskere meldte sig til Waffen-SS. Billedet er sandsynligvis fra Kriegersvej.

 

 

 

 

 

 

 

 

Waffen-SS var oprindeligt Hitlers personle livvagt. De udviklede sig til en politisk hærenhed af rendyrkede nazisoldater. De var fanatiske og meget ivrige i kamp. Måske derfor led de store tab  og der blev hurtigt brug for flere soldater. En måde at skaffe friske tropper var at åbne op for ikke-tyskere. Man skulle selvfølgelig være raceren for at være med i SS, men Hitler mente at hollændere, belgier, nordmænd, finnere og danskere havde passende blod i årene. SS-hvervekontorer kom til i disse lande allerede i 1940. Det er et år før Frikorps Danmark blev oprettet, som også var en SS-enhed. En ren dansk SS-enhed, som forøvrigt havde hvervekontor i Rosenvænget 30-32, hvor det danske nazistparti havde hovedkontor.

Mange af SS-aktiviteterne flyttede omkring 1942 til Persilhuset i Jernbanegade 7, men SS-hovedkontoret på A. F. Kriegersvej bestod lige indtil 5. maj 1945.

Søren Kam og det første tyske terrormord

Det var i denne bygning Søren Kam havde kontor i en kort tid, mens han opbyggede et nyt dansk SS-korps – Shalburgkorpset – på direkte og personlig opfordring af Heinrich Himmler – øverste leder af Gestapo og SS.

Det var også herfra at Søren Kam sammen med to andre danskere, Knud Flemming Helweg-Larsen og Jørgen Valdemar Bitsch, d. 29. august 1943 satte sig ud i en bil og kørte til redaktør C. H. Clemmensens hjem. Han havde samme eftermiddag på Østerport station spyttet på en nazistisk kollega og kaldt ham landsforræder. Om aftenen afhentede de tre danske nazister Clemmensen under dække af at være fra politiet. De kørte ham til Flemming-Helweg Larsens sommerhus nordpå og tæskede ham. Det lader ikke til at de havde planlagt en likvidering, men det ender med de alle tre likviderer ham koldblodigt på Lundtoftevej (ud for det nuværende DTU) tidligt om morgenen d. 30. august. Bagefter kører de på arbejde i villaen igen.

A. F. Kriegersvej 3
A. F. Kriegersvej 3

 

 

 

 

 

 

Det er det mord, Søren Kam var anklaget for hele sit liv og som han aldrig blev dømt for. Flemming Helweg-Larsen blev anholdt i befrielsesdagene og lagde alle kort på bordet. Nogle mener han var alt for ærlig – især sammenlignet med mange andre der blev anholdt dengang – og hvis han været mindre ærlig kunne han måske havde klaret frisag. Men Helweg-Larsen betalte den højeste straf og blev som den første dømt til døden med den nye midlertidige dødsstraf med tilbagevirkende kraft, som blev indført lige efter krigen. Man glemte for øvrigt at ophæve den igen, så det var ved et tilfælde langt senere at en embedsmand opdagede vi stadig havde dødsstraf i Danmark. Den blev først afskaffet i 1978!

Har villaen en betydning for jødeaktionen?

D. 30. august  – altså samme dag, som Clemmensen er blevet likvideret, mødes Søren Kam med en anden nazist, Paul Hennig, i kantinen på Kriegersvej. Her taler de om hvor jøderne har deres protokoller, så man kan se navnene på medlemmerne af det mosaiske trossamfund.

Paul Hennig på sit kontor i villaen.

 

 

 

 

 

 

D. 31. august 1943 bliver medlemslisterne stjålet i et væbnet røveri mod trossamfundets formand – overretssagfører Arthur Henriques kontor i Nybrogade 10. Tre bevæbnede mænd, hvoraf Paul Hennig er en af dem, skærer telefonledningerne over og  truer sig til at få udleveret Mosaisk Trossamfunds registre over fødte, viede og døde jøder i København – et register der gik helt tilbage til 1810. Der er teorier om at Helweg-Larsen og Søren Kam var med i røveriet, men det er aldrig opklaret. Hvad der skete med protokollerne efter røveriet er uvist. Men måske endte de her i villaen og blev brugt til at lave de lister over jøder, der skulle anholdes natten mellem d. 1. og 2. oktober.

En aktion hvor 284 mennekser blev arresteret og sejlet til KZ-lejren Theresienstadtd. 2. oktober fra Langelinie. 190 mennesker blev i de kommende uger fanget, mens de forsøgte at flygte til det neutrale Sverige. 8000 nåede at flygte og kunne efter krigen vende tilbage. Mange overlevede helvedet i KZ-lejr på grund af hjælpepakker, men 53 døde.

Søren Kams rolle i tilfangetagelsen af de danske jøder behandles bogen Drabet på Clemmensen af Erik Høgh Sørensen analyseres Søren Kams eventuelle rolle.

Flere billeder fra villaen kan ses på Sørensens hjemmeside HER

Villaen blev overtaget af modstandsbevægelsen

Den 5. maj 1945 overtog modstandsbevægelsen (P3) villaen, hvor de oprettede hovedkvarter. Det var en kort flyttetur, da de før havde holdt til i Randersgade på Heibergskolen og i Østre Gasværk.

Bedre vibrationer i villaen i dag

I dag har en buddhistisk organisation til huse i den gamle villa.
Da jeg kom forbi med en skoleklasse for nyligt, fik vi lov til at komme ind og se. Det er en fantastisk flot villa, som billederne herunder viser. Hvis man er til den slags, er det en meget spændende buddhistisk organisation og der er et flot billede af villaen set fra haven på deres hjemmeside SGI.

A. F. Kriegersvej 3
Indgangen fra hoveddøren.

 

 

 

 

 

 

Det buddhistiske alter i stuen.
Det buddhistiske alter i stuen.

 

 

 

 

 

 

 

Byvandring om 2. Verdenskrig på Østerbro

Villaen er en del af turen: Blandt fjender – 2. Verdenskrig på Østerbro.
Turen kan bestilles af grupper – den kommer også som en åben tur jævntligt. Se hvornår her: Åbne Ture

Bonuskapitel til guidebog om reformationens København

Vidste du at der er et lille museum i Vor Frue Kirke, hvor man blandt andet kan se disse rester af Peder Palladius’ gravsten?

(ved du ikke hvem Peder Palladius er – så læs det sidste afsnit efter filmen nedenunder og få et ekstraordinært bonuskapitel om hekseprocesser efter reformationen, som ikke kom med i bogen. )

Og vidste du at der under alteret er ruiner af den gamle gotiske katedral fra 1300-tallet?

Det kan du læse om i den nye guide til reformationens København, som jeg har skrevet her i vintermånederne. Den udkommer på forlaget Frydenlund til maj.

Museet i Vor Frue Kirke og ruinerne under kirken er kun åbent på bestemte tidspunkter og inden du drøner ind til Vor Frue, så tjek lige hjemmesiden om åbningstider for disse seværdigheder. De åbner til maj: Se Vor Frues hjemmeside

Mens du venter på det – og på den flotte prisvenlige guidebog, kan du hygge dig med denne fantastiske film om Vor Frue Kirkes historie:

 

Hvem var Peder Palladius?

Peder Palladius (1503-1560) var Københavns og Sjællands første lutheranske biskop. Han besøgte alle kirker i landet og fik dem rettet ind efter den nye lutherske tro. Han var en vigtig person for udformningen af den danske lutheranske kirkegang. Han var en ivrig teologisk ildsjæl med en sær begejstring for hekseafbrændinger.

Her kan du få et kapitel om hekseafbrændinger, som ikke kom med i guidebogen:

Hekseprocesser efter reformationen
(Bonuskapitel som ikke kommer med i bogen)

Mange tror at med reformationen sagde man farvel til en mørk middelalder med hekseforfølgelser osv. Men hekseforfølgelser hører tiden efter reformationen til. Man kendte selvfølgelig til hekse og hekseforfølgelser i den katolske tid, men slet ikke det omfang som kom efter reformationen. Bålene brændte lystigt over det danske rige og man regner med at omkring 1000 mennesker er brændt på bålet fra reformationens indførelse til år 1693. Stor set alle kvinder. Fænomenet er besynderligt, men måske ligger det i tiden og måske er Luther endda selv med til udbrede heksetroen. han mente selv at være vidne til flere hekserier og troede fuldt ud på trolddom og det kom fra den onde selv. Den danske hovedteolog i reformationen. Peder Paladius, jublede over de mange heksebrændinger. En øgning af heksebrændinger kom da Christian IV i 1617 ved lov gjorde al form for trolddom ulovligt. Hidtil skelnede man mellem hvid og sort magi. Forsøg på at helbrede syge med besværgelser eller gamle ritualer fra folketroen, kunne lige pludselig blive et alvorligt problem under en anklage om brug af trolddom. 1693 er den sidste dom med afbrænding til følge, men helt op i 1800-tallet kan man finde historier om lynchninger af mennesker, mistænkt for trolddom. I 1866 fjernede man den sidste paragraf om trolddom fra den danske lovgivning.

Hekseafbrænding. Samtidig hollandsk tegning fra 1500-tallet.
Hekseafbrænding. Samtidig hollandsk tegning fra 1500-tallet.

De fleste hekseprocesser foregik i Køge, Ribe og Malmø. København havde dog også et par stykker. I 1567 oplevede man det i Nikolaj Kirke, da en ældre dame blev gift med en yngre mand. Det var hendes syvende mand og mange ville gerne se det umage par. Der blev en skubben og massen foran kirken, så præsten næsten ikke kunne komme til at lyse vielsen over brudeparret. Dengang fik man velsignelsen udenfor kirken. Kirkebryllupper er kommet til senere, måske i et forsøg på at få folk ind i kirken. Bruden skulle være blevet gal og sagt at: ”Jeg skal få jer, i dag otte dage, får I andet at tage vare på end mig.” Otte dage senere under højmessen blev der et mørke i kirken og folk gik i panik. Det var nok til at den ældre dame kunne holde hvedebrødsdage i hekseprocessen med dertil hørende tortur, som selvfølgelig fik hende til at navngive flere hekse, som alle blev brændt levende på Gammeltorv.

I uge 20 udkommer Guide til reformnationens København på forlaget Frydenlund.

Foto af Lars Gundersen

Dagbog fra 1659 og Vartov skanse

På turen om det glemte slag ved Østerport d. 11. februar 1659, hvor den svenske kong Karl Gustav d. 10’s angreb København i et stort stormangreb, benytter jeg mig  af en særlig kilde. Det er en dagbog fra tiden skrevet af præsten Anders Matthiesen Hjørring med titlen: “Leyers eller Beleyrings Dagverck (1663) – En dag-for-dag skildring af Københavns belejring 1658-60”.

Anders Matthiesen Hjørring var præst og ansvarlig for hospitalet Vartov, som lå inde i et fæstningsværk, hvor Trianglen i dag ligger. Hans bog blev til på kongens (Fredrik d. 3) befaling, men blev aldrig udgivet. Måske fordi Anders var lidt for kritisk overfor kongen i bogen. Blandt andet brokker han sig over manglende kompensation for de mennesker, der mistede hjem og inventar, da den danske hær anvendte “brændt jord taktik”, da svenskerne kom i august 1658.
Bl. a. i området mellem søerne og Østre anlæg blev der brændt mange huse af og beboerne fik ikke megen tid til at tage ejendele ud. De måtte se deres hjem gå op i flammer, da de danske soldater beordrede dem væk og ind til byen gennem Østerport, som lå hvor Østerport station ligger i dag.

Resen tegning
Vartov skanse nederst til venstre – der hvor Trianglen er i dag.

Bogen har ligget på Det Kongelige Bibliotek lige siden og har overlevet brande og bombardementer. Forskere har brugt den, men de fleste har ikke kendt til dens eksistens. I 2012 udgav Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie bogen og den er altså et kig værd, hvis man er interesseret i Karl Gustav krigene og Københavns historie.
Som jeg citerede lidt på byvandringen, så er der mange saftige detaljer fra krigen, men det er skrevet på datidens dansk, som er en blanding af svensk, dansk og tysk. Danmark var jo et multikulturelt samfund indtil 1864 😉

Vartov – gammel og ny

Fæstningen blev kaldt for Vartov Skanse eller Ny Vartov Skanse og var opkaldt efter hospitalet Vartov. Det virker underligt at placere et hospital i et militært anlæg, men det har givet mening dengang – også i andre lande har det været almindeligt på dette tidspunkt.  Vartov hospitalet tager sin begyndelse inde ved Helligåndshuset, hvor staten tager over ansvaret for de syge og fattige efter reformationen i 1530’erne. Vartov hospitalet flyttede ud til Strandvejen i det nuværende Hellerup. I dag er der en vej opkaldt efter det – Gammel Vartov Vej. Det var dog for langt væk fra byen og da skansen var bygget færdigt i 1630, flyttede hospitalet ind og skansen fik navnet Ny Vartov Skanse.
Skansen kom til at være spydspids for det svenske angreb i 1659 og efter krigen nedlagde man skansen. Hospitalet flyttede ind til Farvergade, hvor navnet fortsat bruges omend hospitalet for længst er ophørt med at eksistere.

Spor af Vartov Skanse

Der er ingen spor i dag fra skansen. I Torben Theisen: “Billeder fra det nu forsvundne Østerbro.” kan man se dette foto fra kroen Sct. Pedersborg, som lå på hjørnet af Trianglen og Nordre Frihavnsgade – der hvor der er en Seven-Eleven kiosk i dag. Fotoet er fra 1892 og i baggrunden kan man se en jordvold. Det skulle være en rest af volden fra skansen. Om det er rigtigt skal jeg ikke gøre mig klog på, men den lille bunke jord er i hvert fald også væk i dag.

sct. pedersborg
Foto fra 1892. Baggården ved Sct. Pedersborg, hjørnet af Trianglen og Nordre Frihavnsgade.

 

 

 

 

 

 

 

Fra skansen og ned til vandet, som begyndte ved Strandboulevarden, gik en jordvold. Det var en del af skanseanlægget og havde de karakteristiske skrå anlæg, som skanser har så soldater kan skyde på kryds og tværs, mens de er beskyttede. Dette anlæg kan man faktisk fornemme, når man går ned af Holsteinsgade. Med tiden voksede træer langs anlægget og da man anlagde veje senere, var det naturligt at følge naturens skel. Der er dog intet naturligt over skellet. Det er menneskeligt værk.

Prøv f.eks at se på dette kort fra 1761 – altså ca. 100 år efter nedlæggelsen af skansen. Kortet er et af de bedste gamle kort over København og Københavns Stadsarkiv har lavet en hel side med det – tjek det ud:
Geddes kort over København 1761

Husk at holde øje med kalenderen med de åbne byvandringer for at se hvornår den næste byvandring er.
Hvis I er en gruppe, der meget gerne vil på denne tur i svenskehærens fodspor, så kontakt mig endelig for at høre om mulighederne.

Omtale af mine byvandringer i Østerbro Avis

Mine byvandringer på Østerbro oplever større og større opmærksomhed. I denne uge har lokalavisen Østerbro Avis interviewet mig og brugt en hel side på omtale af mine byvandringer og min mission om at sætte Østerbro på det historiske landkort.
Jeg har ikke skubbet på eller plaget om omtalen. Det er sket af sig selv, da et medlem af redaktionen havde været med på en af mine ture og havde fortalt begejstret om det på redaktionen. Det kan jo ikke være meget bedre.

lokalavisen_19_10_2016

Du kan downloade artiklen her: Østerbro Avis s. 10

Hvorfor byvandringer på Østerbro?

Hvorfor lige Østerbro, tænker du måske. Det er der flere grunde til. Dels fordi jeg selv er endt på Østerbro og er historiker. Så kommer lidt lokalhistorisk interesse helt af sig selv. Min første interesse var et angreb under Stormen på København i 1659, som næsten ingen omtale havde i historiebøgerne. Jeg rekonstruerede dette glemte angreb og fandt det ekstremt spændende – især fordi der gik noget galt for den svenske angrebshær og når man gik turen virkede det endnu mere forunderligt, at det gik galt for dem. Den måde at formidle historie på virkede rigtig godt og begejstringen fra publikum var overvældende.

Flere og vildere byvandringer

Det fik mig til at bygge endnu en byvandring op om Slaget i Classens Have i 1807, hvor det var englænderne der angreb København. Mine nørdede evner gav pote og jeg kunne med sikkerhed udpege det nøjagtige sted hvor slaget stod. Stedet er total overbygget og fuldstændig forandret i dag.
En ide til at fortælle den store danmarkshistorie lå lige for og jeg gik på opdagelse efter en fortælling om 1864. Det lod sig også gøre på Østerbro, da der overraskende lå flere hundreder soldater, officerer og beslutningstagere fra krigen i 1864 begravet på Østerbros kirkegårde – som forøvrigt er Københavns ældste aktive kirkegårde.
2. Verdenskrig er det seneste, jeg har kastet mig over. Det har været en stor succes og en stor overraskelse hvor meget stof der var at arbejde med – nok til flere nye byvandringer.

At gøre byvandring til en forretning

Nu går jeg byvandring for Guideservice Danmark og aftenskolen AOF, og i samarbejde med byvandring.nu, men de fleste byvandringer går jeg via mine egne hjemmesider (østerbrobyvandring.dk og undervisningsportalen københavnbyvandring.dk)
Det har kunnet lade sig gøre med systematisk brug af sociale medier og en god portion stædighed. Det sidste halve år har jeg ikke levet af andet og det bliver spændende at se om 2017 kan blive et godt økonomisk år.
Jeg har i hvert fald fået uvurderlig god omtale i lokalavisen.
Tak for det.

Stille København – af Peter Olesen

Peter Olesen har gjort det igen. En ny guide til København – Stille København – denne gang til de stille oaser i byen og vi kommer vidt omkring. Fra det indre København til Bispebjerg og alle brokvartererne  – selvfølgelig også Østerbro, som læsere her på bloggen måske særligt er glade for. Men bogen guider faktisk også udenfor København – til Valby og Frederiksberg. For det er egentlig ikke det geografiske rum, der er så vigtigt for Peter Olesen i denne guide. Det er de stille steder. Der hvor man kan få sig et pusterum, uden for meget støj. Steder hvor man kan mærke efter, reflekterer eller bare være. Det mener Peter der er brug for. Jeg er enig og er både glad for projektet og forundret over alle de små oaser, Hr. Olesen har mediteret frem til os.

Peter Olesen når han er bedst

Peter Olesen har skrevet rigtig mange bøger om København og omegn. De sidste har været en del af den række guider, som forlaget Frydenlund har sat i søen, og som før har været omtalt her på bloggen i forbindelse med de 111 steder i København man bare skal opleve.
Der er selvfølgelig, af de mange bøger i forfatterskabet, nogle der er bedre end andre. Nogle gange føler man at Peter Olesen er sluppet lidt hurtigt omkring det – med researchen, eller hjertet måske ikke har været helt med. Men ikke denne gang! Det virker som et personligt projekt for ham. Noget hjerteblod der bliver udgydt for os læsere. Jeg kender ikke Peter Olesen personligt, men jeg fornemmer han er et meget sensitivt væsen, der simpelthen har brug for alenetid og ro for at kunne fungere både på arbejde og privat. Dem er vi en del af, men tiden vi lever i giver ikke meget plads til os. Men så er det jo befriende, at læse denne bog og finde ud at denne skønne hovedstad, faktisk giver os mulighed for åndehullerne. Helt inde i centrum af byen, hvor trafikken er meget hektisk og der er mange mennesker og flyvske indtryk, kan man finde smukke rolige og inspirerende oaser. Som Olesen siger i sin indledning: “Steder, hvor man kan trække vejret og få ro i  sindet for en stund. I ly for den bilende trafik, de hylende sirener og den ofte højlydte menneskesnak. Og lidt væk fra den større og større gruppe af mobiltelefonerende ud-i-luften-snakkere.
Nu ved du måske om du tilhører målgruppen for bogen eller ej.

Oaser på Østerbro og omegn

På denne blog nørdes der Østerbro og guiden indeholder flere gode oaser, som Olesen finder ro i. Østre Anlæg er jo et fantastisk sted, med mange gode stille hjørner. Classens Have er også med i rækken af udvalgte steder, som Olesen priser for sin vilde karakter. Han har også gjort et fint researcharbejde, så vi får lidt at vide om Classen og det Classenske Fideikommis. Det er de små gode detaljer, jeg især fryder mig over Peter har brugt tid på. Det gør stederne en hel del sjovere at besøge. Garnisons Kirkegård er også med – og den kirkegård har Peter erfaring med, da han for en del år siden skrev en hel bog om denne gamle soldaterkirkegård. Den kan også anbefales. Jeg vil dog tilføje Holmens Kirkegård også, hvis man søger et stille sted. Især hvis man bevæger sig helt ned i bagerst på Holmens, kan man være i fuldstændig stilhed og rimeligt uforstyrret, da der ikke er mange der finder vej helt ned i bunden af kirkegården. Overraskende er Charlottehaven på den gamle kalkbrænderigrund også med som rekreativt område. Olesen roser arkitekterne for at give plads til et så varieret grønt areal i stedet for parkeringspladser. Det er jo rigtigt – det er faktisk et ret fantastisk sted at få et inspirerende hvil. Tak for det tip, Peter!

Hemmelig kunsthave

Lige udenfor Østerbro bliver Sankt Pauls Plads og Toldboden nævnt – men jeg vil lige fremhæve Heerup Haven for jer. Ikke langt fra Toldboden bag Energistyrelsen, finder man en lille have med skulpturer af billedhuggeren Heerup. Der er mange, der ikke kender den. Men med bogen her, kan det være flere vil kigge forbi denne sjove lille oase. Et must hvis man er til Heerup.

Stille København af Peter Olesen er bestemt værd at have med i lommen eller tasken, hvis man er den type der godt vil stige af ræset – eller simpelthen bliver nødt til det, for at fungere optimalt. Jo mere jeg tænker over vores samtid og det samfund vi udsættes for – hvor man altid skal være på, være tilgængelig og kunne præstere, så bliver disse oaser mere og mere vigtige. For vi bliver flere og flere der ikke magter, orker eller simpelthen trodsigt ikke gider ligge under for samfundets pisk og tidstyranni. Vi vil stå af, trække vejret dybt og have fred. Dejligt, vi har en hovedstad, der kan give os det.
God stilhed derude.

Da Flammen blev tændt i Faksegade

I Faksegade 3 på Østerbro gemmer sig en dramatisk historie fra 2. Verdenskrig. Det var her den første stikkerlikvidering foregik – eller rettere forsøg på at likvidere en stikker. Det gik nemlig ikke helt som det skulle og det fik konsekvenser for den senere berømte og hårdkogte modstandsmand: Flammen alias Bent Fauerschou Hviid.

Bent Fauerschou Hviid alias Flammen
Bent Fauerschou Hviid alias “Flammen”

Byvandring med overraskelse

Der var nogen der fik sig en ekstra oplevelse, da jeg for en måneds tid siden gik turen – Blandt fjender. En af historierne på turen handler om modstandsgruppen Holger Danskes forsøg på at dræbe en ung kvinde, som stak to modstandsmænd der havde overnattet hos hende. Beboeren som nu bor i lejligheden, hvor dramaet begyndte d. 9. december 1943, havde set de foregående grupper stå foran huset og gennem hjemmesiden her kontaktede han mig. Da jeg kom forbi næste gang med en gruppe blev der lukket op til gangen og Hans, som beboeren hedder, viste os hvor der muligvis var rester af et skudhul fra likvideringen. Det var interessant fordi hullet var ude i opgangen og gav lidt ekstra detaljer til historien.

Dramaet i Ryesgade d. 9. december 1943

Hedvig Delbo var en smuk und norsk kvinde, der boede i Faksegade 3 stuen til højre. Hun havde hjulpet modstandsfolk fra Holger Danske før og om aftenen d. 8. december 1943 bad to modstandsfolk, Jens Lillelund og Svend Otto Nielsen om at overnatte hos hende, da de ikke kunne nå hjem inden spærretiden.
Næste morgen da de to modstandsfolk cyklede afsted, blev de forfulgt af Gestapo. Efter en dramatisk jagt endte Svend Otto Nielsen med at blive skudt og fanget i krydset ved Ryesgade og Østerbrogade. Svend Otto Nielsen med dæknavnet “John” var lidt ældre end de fleste andre modstandsfolk. Han stod for træning og ledelse og var en person de andre så op til. Specielt “Flammen” så “John” som et forbillede.

Svend Otto Nielsen alias "John"
Svend Otto Nielsen alias “John”

 

 

 

 

 

Han var blevet ramt i benet og hans lårbensknogle var brækket.  Stærkt såret blev han slæbt ind i en af bilerne, hvor det lykkedes ham at trække en gemt pistol og skyde en af Gestapofolkene. Så blev han skudt igen og endte med i alt syv skud i kroppen. Gestapo udsatte ham for forhør og torturerede ham kraftigt – blandt andet ved at vrikke hans brækkede ben rundt til han besvimede af smerte.  Svend Otto blev til sidst dødsdømt og henrettet i Ryvangen d. 27. april 1944. (Læs mere om byvandring i Ryvangen)

Officiel meddelelse om Svend Otto Nielsens henrettelse.
Officiel meddelelse om Svend Otto Nielsens henrettelse.

 

 

 

 

 

 

Forsøget på at likvidere Hedvig i Faksegade

Man satte en fælde op for Hedvig Delbo for at sikre mistanken om hendes forræderi. Den viste sig velbegrundet, og et ønske om hævn blandet med en frygt for andre modstandsfolks sikkerhed betød at Danmarks første stikkerlikvidering skulle foregå i Faksegade – et stenkast fra det danske nazihovedkvarter, SS´s hovedkontor og meget tæt selveste det tyske gesandtskab.

Aktionen foregik d. 14. december, og det var Jens Lillelund og “Flammen”, der skulle stå for likvideringen. Lillelund skulle skyde og “Flammen” holde vagt og være assistent inde i opgangen. Udenfor stod flere Holger Danske folk, som desværre så så skumle ud at en kioskejer ringede til politiet, som anholdte de skumle personer spækket med våben. De blev heldigvis sluppet fri igen om aftenen, da politifolkene fandt ud af de var modstandsfolk.

Flammens skæbne beseglet

Tilbage i Faksegade 3 besluttede Lillelund og “Flammen” at gennemfører mordet, på trods af arrestationen af deres venner. De ringede på og en anden kvinde lukkede op. De bad om at tale med Frøken Delbo og da hun kom ud i gangen skød Lillelund hende med et skud. Hvis skudhullet i opgangen passer, så har de fået hende helt ud på trappeopgangen, hvilket måske forklarer panikken der får “Flammen” til at trække Lillelund ud af huset. Han er sikker på at hun er død, men det viser sig hun kun er såret. Hedvig Delbo flygtede til Norge, hvor hun oprindeligt var fra. Missionen var mislykket.

Faksegade 3 - skudhul fra likvidering af Hedvig Delbo
Skudhullet i opgangen. Fotograf. Hans Garde

 

 

 

 

 

Kort tid efter var “Flammen” med til endnu en likvidering, hvor ofret også kun såres. “Flammen” beslutter at det aldrig må ske igen. På det tidspunkt slår han sig sammen med “Citronen” alias Jørgen Haagen Schmidt og sammen bliver de kendt som de mest hårdkogte likvideringseksperter i modstandsbevægelsen. Efter befrielsen blev “John, “Flammen” og “Citronen” kaldt for “de tre store” indenfor modstandsbevægelsen og en æresmarch blev gået for at hylde dem.

Aktionen blev også startskuddet på en lang række likvideringer – ca. 400, foretaget af modstandsbevægelsen. Efter krigen fortsatte ønsket om at dræbe modstanderne og man indførte dødsstraf med tilbagevirkende kraft.  46 mennesker blev henrettet. Dødsstraffen var kun tænkt som midlertidigt, men blev først ophævet i 1978!

Hedvig Delbo dræbes på Vesterbro

Hedvig Delbo dukkede senere op i København igen under et nyt navn, men det opsnusede modstandsbevægelsen og d. 9. marts 1944 blev Delbo skudt med adskillige skud i Sankelmarksgade 30, 2. sal på Vesterbro af modstandsmanden Gunnar Dyrberg.

Hvis du vil læse mere om sagen og læse Hedvig Delbos egen version af historien, så har det Kongelige Bibliotek en samling dokumenter her: Læs mere om Hedvig Delbo

Du kan også læse mere i nedenstående bøger –  og du kan selvfølgelig komme med og se stedet og høre hele historien på denne tur:
Blandt fjender – 2. Verdenskrig på Østerbro

Stor tak til Hans for at vise os skudhullet og åbne døren for os. Og stor tak til fotograf Hans Garde som lige var på pletten med kameraet til at dokumentere det.

Litteratur:

Peter Birkelund: Sabotør i Holger Danske. 2015
Thomas Hjortsø og Preben Lund: John. Frihedskæmper og charmør. 2013
Gunnar Dyrbjerg: De ensomme ulve. 2009Bob Ramsing: Chr. U. og hans venner. 1985

Frimurerkode på Holmens kirkegård

På Holmens kirkegård fandt jeg en usædvanlig flot gravsten med sære skrifttegn på. Jeg søgte hjælp i mit netværk på de sociale medier til at blive klogere disse sære tegn. Her er resultatet.

På billedet herunder kan man se mærket sat på gravstenen og de mærkelige tegn i trekanten:

trekant med kodetekst

 

 

 

 

 

Frimurerkode

En af mine gamle studievenner, Andreas Kjeldsen, kom med et ganske fornuftigt bud. Andreas er ekspert i middelaldertekster og har en usædvanlig sans for sprog. Han kunne fortælle at frimurerne har brugt kodetegn gennem tiden og et kodesystem kunne se sådan her ud – fra wikipedia:
frimurer kode

 

 

 

 

 

Koden på gravstenen følger ikke helt det ovenstående system, men der er sikkert mange varianter. Andreas kan dog ikke dy sig for at komme med et bud på indskriften på graven:

MURER  BRODER  VEN

Og det ville vel give god mening.

Forsikringsdirektør

Den begravede er Harald O. Rist, som grundlagde en såkaldt assuranceforretning i 1884. Assurance er fra fransk og betyder forsikring – så det var et forsikringsselskab Harald opstartede. At være frimurer var en almindelig ting i de tider for forretningsmænd af den kaliber. Der er for øvrigt mange frimurergrave på disse gamle kirkegårde – især på Holmens kirkegård.

Kredsen

Skiltet er sat op af “Kredsen af St. Hans Dag 1887” og det gav en sjov udveksling af en alternativ teori fra Birgitte Saltorp, som henviser til historien om “kredsen” i 1940’erne.  Det var en sammenslutning af homoseksuelle i en tid, hvor den slags blev anset for samfundsskadeligt. Jeg tror ikke helt det er den samme type “kreds”, der er tale om her, men Birgitte synes dog at hjertet i midten har en tendens i en retning 😉
Jeg lader det stå åbent og jeg deler meget gerne linket Birgitte har sendt til mig om dansk homohistorie.
Det er meget spændende læsning, som jeg varmt kan anbefale:
Dansk Homohistorie 1948-71

Husk hvis du vil vide mere om de spændende kirkegårde så kan du booke en tur: Læs mere om tur på Københavns ældste aktive kirkegårde.

 

Byvandringer til undervisning i skoler

Ny hjemmeside – www.københavnbyvandring.dk – med byvandringer til skoler – både til børn, unge og voksne

Jeg har indgået en aftale med Københavns Kommune om byvandringer til folkeskoler i København. Det betyder at Kommunen yder tilskud til byvandringer, som folkeskoleklasser booker til deres undervisning. I praksis er det de første ti bestillinger, der er gratis – så det er først til mølle. Jeg har lavet en helt ny hjemmeside til disse ture. Den nye side minder meget om www.østerbrobyvandring.dk, men der er flere ture med danmarkshistorisk interesse og lidt religion, og noget af det er i indre by. Se den nye side her: KØBENHAVNBYVANDRING.DK

Åben skole

Ordningen Københavns Kommune har lavet, hedder Åben Skole, hvor institutioner eller private udbydere kan tilbyde deres ydelser til Københavns folkeskoler. Så hvis du sidder med ideer til skolerne, kan du måske også være med.
Hvis du kender skolelærere, må du gerne gøre dem opmærksom på Åben Skole portalen, for der er mange lærere der ikke kender den endnu.

Arbejder du på en privatskole eller en folkeskole udenfor København, kan du desværre ikke få økonomisk glæde af tilbuddet, men byvandringerne er der stadig og vil du have et tilbud på en tur så skriv endelig.

Flere muligheder for byvandringer

Hvis du ønsker en tur som ikke lige er på listen, så skriv også. Måske kan jeg lave den eller måske kender jeg en kollega der kan.
På en anden side – www.byvandring.nu – findes også mange gode ture til undervisningsforløb, som min gode kollega Paul Hartvigson står for.

Byvandringer til undervisning passer fantastisk godt til udeskole-konceptet, som mange skoler er begyndt at bruge.  Motion med læring, som traditionelt er foregået på den flade, er generelt et hit og så lære man også hovedstaden bedre at kende som en ekstra bonus.

Del gerne denne nyhed med dem du finder det relevant for.

Byvandring i Ryvangen og kur mod dræbersnegle

AOF tur om Ryvangen aflyst – men der er mulighed for en ny dato – og så en hel særlig kur mod dræbersnegle

Den nye tur om Ryvangen – fra kaserne til mindelund og naturpark er blevet aflyst af AOF d. 11. september 2016 på grund af for få tilmeldte. Men da der alligevel har været en fortvivlet efterspørgsel på turen, kommer der en ny dato – Søndag d. 25. september kl .10 – 12:30 med mødested foran Mindelundens indgang.
Billet koster 100 kr. og kan købes her:  BILLETTO

Der er også stadig pladser til den samme tur i morgen lørdag d. 3. september kl. 13 – 15:30 – Billet kan købes her: BILLETTO

Og hvad har al det med dræbersnegle at gøre?

Turen handler ikke kun om modstandskamp under 2. Verdenskrig og henrettede unge skæbner, men er en helhedsfortælling om Ryvangen. Inde på det område som i dag er en fantastisk naturpark, er der et rigt og unikt plante- og dyreliv. Der findes for eksempel  en sjælden tægeart – Stribetægen – og en særlig god plante til kryddersnaps – Gul snerre også kaldet Jomfru Marias sengehalm.

Et andet særligt væsen er Leopardsneglen.

Da jeg før sommerferien havde en 4. klasse med på tur i området fandt vi en masse af disse grå- og sort-stribede snegle. Børnene var blevet voldsomt inspireret af mine fortællinger om soldaternes byggerier i området og gik på arkæologisk jagt. De fandt faktisk en brokonstruktion i jorden – og en masse Leopardsnegle.
Ungerne havde ret nørdet viden om dyr og fortalte mig begejstret at sneglene var sjældne  og vildt gode til at udrydde dræbersnegle. Jeg klappede dem pænt på hovedet og sagde de var dygtige, men troede ikke helt på dem.
Men de havde faktisk ret. Jeg ved ikke helt hvor sjældne de er, men de er ret gode til at udrydde dræbersnegle. De har en helt særlig appetit for de irriterende bæster, er hurtigere end dem og formere sig meget mindre. Alt i alt et rimeligt godt bytte i haven. Hvis de er sjældne, ved I nu hvor I kan finde dem.

Her er et link til mere viden om
LEOPARDSNEGLEN SOM DRÆBERSNEGLSUDRYDDER

Leopardsnegel i Ryvangen naturpark
Leopardsnegel i Ryvangen naturpark

De skjulte historier…

En sommerhilsen fra Korfu og lidt tanker om byvandring.

Lige vendt hjem fra den græske ø, Korfu, vil jeg vende et par tanker omkring de skjulte historier. Hvis du er på ferie eller skal det i løbet af sommeren, kan det være jeg kan inspirere dig til at få endnu mere ud af ferien.

En lille fiskerby gemte på dramatiske historier.

Hele familien (og vi er en større flok med fire børn og en fætter med som hjælp) drog afsted til den helt specielle græske ø, Korfu, for at holde ferie. Vi havde valgt et afsides sted, en lille fiskerby ved navn Kassiopi, som skulle være meget afslappende. Det var den også, men for en historienørd som mig var der også en enkelt attraktion, jeg glædede mig til: en byzantinsk borg. Borgen var også mægtig fin, men ret svær at komme til. Ikke handicapvenligt. Og selvom der var skudt jeg ved ikke hvor mange millioner euro i at få den gjort nogenlunde tilgængelig (det var helt fint, da man først var kommet op til den), så var der intet information om bygningstidspunkt, betydning, historie osv. Den slags som vi tager for givet i Danmark. Det var voldsomt irriterende.
Wikipedia kan dog altid hjælpe.

Lidt snak med de lokale om byens historie (på et god blanding af engelsk, tysk og græsk – så jeg ligger ikke hovedet på blokken om detaljer) kastede lys over byens historie. Ikke bare borgen havde været central, men byen havde engang i antikken været hovedbyen på Korfu, og hvor lokale konge havde boet. Under den Peloponnesiske krig (431-404 f.v.t.) spillede byen og farvandet ud for en central rolle. Krigen som det athenske demokrati tabte og det spartanske oligarki vandt. En historie der er værd at tænke over i disse tider, hvor demokrati og frihed flere steder i verden er under pres.

Kirke gemmer på et Zeustempel

Den lokale kirke viste sig også at gemme på en god historie. Før kristendommen blev eneste lovlige religion i romerriget, lå der her et tempel for den øverste af de gamle græske guder; Zeus. Det var der heller ikke skiltet med, men på en af trappetrinene var der en inskription, hvor man kunne læse navnet Demeter – gudinde for korn og frugtbarhed og kone til Zeus.

trædesten med græsk indskrift
Indskrift med
Demeto S
S Lo

 

 

 

 

 

 

 

Det har været en almindelig skik at jævne andres tempel med jorden og bygge kirker ovenpå. Det samme er sket i Danmark. Så under eller lige ved gamle danske kirker har der sandsynligvis været helligsteder for de gamle guder.

Kejser Nero holdt også sommerferie her

Lige ved siden af kirken lå en temmelig trist legeplads. Her havde arkæologer været i gang og havde fundet rester af en romersk pragtvilla. Her havde selveste kejser Nero holdt sommerferie en gang, da Korfu havde været under det romerske imperium. Det var der heller ingen info om, men igen var det lokale og kop kaffe, der kunne få fortalt den historie. De fundene ting var taget ind til hovedbyen på museum. de fineste ting var røget til nationalmuseet i Athen. Her i udkantskorfu var der kun en tom plads tilbage.

Opsøg de skjulte historier!

Så der kan gemme sig mange gode historier, som ikke umiddelbart er til at se. Og det er jo i bund og grund det mine byvandringer går ud på. Trods jeg holdt ferie fik jeg da også i min snørklede hjerne skruet mindst to byvandringer sammen til den lille græske by. Jeg gav ideen videre til en lokal guideservice, som arrangerede ture ud af byen, men de mente det var lige skandinavisk nok. Der skulle helst ikke være for meget hjerneaktivitet – for så kedede folk sig, men gerne noget spiseligt og drikkevarer med. Det kunne vi jo så hver især tænke over.

God ferie og hvis du har brug for lidt aktivitet – både for hjerne og fødder – så hold øje med de åbne byvandringer. Der kommer nye datoer og nye byvandringer til hele tiden.

111 steder i København du skal se – både på dansk og engelsk

I foråret udkom bogen: “111 steder i København som du skal se.” af Jan Gralle og Vibe Skytte fra forlaget Frydenlund.

Bogen indeholder 111 steder i København som man ikke finder i de sædvanlige københavnerguider og nu er den lige udkommet i en engelsk version. Det er godt nyt for især Østerbro, som er rigt repræsenteret i bogen med 11 vigtige steder.

Stederne er et virvar af bemærkelsesværdige steder som Tårnlegepladsen i Fælledparken, Bjørn Nørgaards genmodificerede figurer på Langelinie til biografen i Parken og det lille ismejeri i Olufsgade.

www.østerbrobyvandring.dk (det er mig) blev bedt om at beskrive to af byvandringerne og stederne som her er vigtige. Det blev til en fremhævelse af den eneste bastion på den østre vold, der stadig står; Pycklers Bastion i Østre Anlæg  – læs mere om den byvandring, der finder sted her.
Holmens og Garnisons kirkegårde blev også fremhævet som fantastiske steder med en gennemgang af De Slesvigske Krige – hvor flere hundreder af faldne soldater har fundet hvile på disse to Københavnske kirkegårde. Læs mere om den byvandring.

Den danske version af bogen er allerede inde i andet oplag. Det bliver spændende hvordan det kommer til at gå med den engelske version.

Den engelske version af 111 steder du skal se i København
Den engelske version af 111 steder du skal se i København

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er link til den danske bog på forlagets hjemmeside.

Her er link til den engelske version af bogen på forlagets hjemmeside.

God Grundlovsdag

I dag fejrer vi at den 5. juni 1849 underskrev kong Frederik d. 7. Danmarks Riges Grundlov. Det var en lov, som havde haft et langt tilløb. Allerede tilbage i Napoleonskrigenes dage, hvor Danmark mistede Norge til Sverige, satte den danske prins Christian Frederik sig i spidsen for en norsk uafhængighedsbevægelse, som endte med en fri forfatning vedtaget d. 17. maj 1814. Denne dato opfattes i dag som Norges uafhængighedsdag. Prinsen blev oven i købet udnævnt til konge af Norge, men måtte gå af da Norge skulle ind under den svenske konge i følge aftalen med de allierede.

Eidsvoll 1814
Rigsrådet i Norge vedtager den norske forfatning

Da den danske konge Frederik d. 6. døde uden en søn til at overtage tronen, blev Christian Frederik kronet som Christian d. 8. og forventningerne til en fri forfatning til danskerne var store. Det blev dog ikke til noget, men da Christian d. 8. døde d. 20. januar 1848 lå der et testamente som kunne bruges til en fri forfatning. Sønnen Frederik d. 7. afgav sin enevælde og grundloven blev skabt. Selvom grundloven blev til under stor indflydelse fra de nye lysende politiske skikkelser D. G. Monrad og Orla Lehmann, har den danske grundlov meget stor lighed med den norske forfatning.

Grundlovsforsamlingen 1849
Det danske rigsråd vedtager den danske grundlov

Selvom der blev indført valgret, var det forbeholdt en udvalgt elite. Det krævede en vis indtægt og man skulle være mand. Det var først i 1915 at kvinderne fik valgret, hvilket vi fejrer jubilæumsår for i år. Tjenestefolk fik også stemmeret ved den lejlighed.
Folk på overførselsindkomst fik dog først valgret så sent som i 1961.

Flere politikere vil i dag gerne justere grundloven, men til forskel fra tidligere ser politikerne loven som irriterende og forsøger at udfordrer grænserne for grundloven. Det er der bekymring over – læs mere hos TV2 nyhederne

Grundloven blev til i en borgerkrig

Grundloven og enevældets afgang kastede Danmark ud i en borgerkrig. Holstenske og Slesvigske kræfter satte et oprør i gang. Tre dage efter kongen havde opgivet enevældet blev fæstningen i Rendsborg besat af oprørere, der ville have en selvstændig forfatning – eller indgå i det nye demokratiske tyske forbund, som Holsten allerede var medlem af.
Den danske hær angreb oprørene og det tyske forbund reagerede og så det som et overgreb på deres medlemmer og preussiske styrker kom til hjælp. Preusserne var overmodige og angreb de danske stillinger ved Dybbøl, men blev slået tilbage d. 5. juni 1848. Selvom den danske grundlov var færdigbehandlet i foråret 1849, ventede man til årsdagen for dette slag – d. 5. juni 1849 – med at underskrive den, fordi man anså datoen for særligt lykkebringende.

Slaget ved Dybbøl 5. juni 1848
Slaget ved Dybbøl 5. juni 1848

I 1864 blussede konflikten op igen og denne gang kom Dybbøl til at betyde alt andet end lykkebringende. Det blev navnet for et nederlag, der kom til at forme Danmark geografisk og åndeligt. Datoen d. 18. april ville sidenhen være forbundet med Dybbøl, og ikke d. 5. juni.

Hvis du vil høre mere om De Slesvigske Krige og møde hovedpersonerne fra dengang (eller i hvert fald deres grave og skæbner – bl.a. Orla Lehmanns), så kan du komme med på byvandring på Østerbro 12. juni kl. 10 (tilmelding via AOF)

Lys i mørket 4. maj

“Skal vi ned på gaden og brænde vores gardiner af nu?”, spurgte mine sønner mig, da jeg tændte lys og satte dem i vinduet for lidt siden. De har hørt efter, når jeg har fortalt om afslutningen på Anden Verdenskrig her i Danmark.
D. 4. maj tænder mange lys for at mindes d. 4. maj 1945, hvor man i radioen kunne høre beskeden om at tyskerne havde overgivet sig i Danmark. I de fem år besættelsen stod på skulle man have mørklægning – dvs. man skulle have sorte mørklægningsgardiner, for at beskytte sig mod luftbombardement. Da befrielsesbudskabet kom, rev mange mørklægningsgardinerne ned og nogle gik ud på gaden og brændte dem på store bål. Man tændte lys i vinduerne og i Sverige på den anden side af øresund, bemærkede man at lyset var brudt frem efter fem års mørke i Danmark. Det var den historie mine børn havde hørt, da de mente det var tid til en utraditionel udskiftning af gardinerne.

I dag tænder vi lyset, både for at at huske krigen og de mange mennesker der omkom dengang og for at vise  at vi ikke har glemt hvilke lidelser totalitære ideer kan føre med sig.

Vil du høre mere om krigen kommer der meget snart byvandringer med det tema. Hold øje med siden her og på Facebook

En pels på cykel og en byvandring i Classens Have

Kender du det? Man leder efter et emne på biblioteket og tilfældigt finder noget helt andet. Jeg ledte for leden efter noget indenfor emnet pels og skind. Så fandt jeg en sjov lille bog med titlen “En pels på cykel“. Det er en lille erindringshistorie fra Østerbro af Bodil Rømer.
Det er en meget lokal historie om at vokse op som barn i Livjægergade nr. 42. Bogen er skrevet i digtform og er læst på femten minutter. Dejlige og sjove femten minutter. Der er mange finurlige historier – f.eks. om parkbetjenten i Classens Have, som tilsniger sig magt udenfor haven, og derfor må børnene gemme bolden når han kommer. Ellers vil han konfiskere den. Man får også at vide om den blandede befolkningsgruppe, der var i det lille område:
“I Livjægergade boede familier med ikke så mange børn.
I Næstvedgade var der færre rum og flere børn.
Når vi fra Livjægergade gik gennem Næstvedgade fik vi tæv.”
Skønt skrevet – ligetil.
Har man hang til lokalhistorie på Østerbro, hvilket læsere af denne blog synes at have, så er denne lille skønne bog hermed kraftigt anbefalet.

Byvandring søndag d. 29. november kl 11

I samme område er der på søndag byvandring. Emnet er Classens Have. Det er en lidt friere byvandring i forhold til den tur om Slaget i Classens Have, jeg har haft nogle gange. Vi skal nok høre om slaget og se hvor familien Classen havde deres store Justinenborg, som englænderne besatte i 1807. Men vi skal også et lille smut i Danmarks ældste villakvarter og f.eks. se hvor Waffen SS under krigen havde sit danske hovedkvarter og meget meget mere. Glæder mig til at fortælle nogle af alle de ting, som jeg normalt ikke får med.

Vi ses i porten til det nuværende Classens Have  (som ikke er det samme som den gamle Classens Have vis skal gå tur i – det var et meget større område, hvor Willemoesgade og Holsteinsgade går igennem i dag) for enden af Classensgade og overfor Fiskedamsgade kl. 11. Turen varer ca. 2 timer og ender tilbage i det nuværende Classens Have.
Prisen er 60 kr. per person – børn under 16 er gratis.

Billedet øverst er af en fransk maler, Noury, der i 1861 malede dette billede af København, inden voldene for alvor blev gravet væk. Classens Have ses nederst i billedet.

 

Ukendt kanonkugle på Østerbro

Kanonkugle i Randersgade

På en byvandring fik jeg et spørgsmål om en kanonkugle, jeg ikke havde set før. I Randersgade lige overfor Lutherkirken (Martin Luther statuen stirrer direkte på den) sidder der en fin kanonkugle i en nyere bygning. Jeg ved ikke noget om dens herkomst – måske du ved noget? Skriv endelig en kommentar!

Kanonkugle i Randersgade 8
Kanonkugle i Randersgade 8

Kanonkuglen er sandsynligvis fra englændernes bombardement af København i sommeren 1807.

England angreb Danmark i 1807 og omringede København med 30.000 soldater. Efter kampe foran voldene begyndte et af napoleonskrigenes mest spektakulære angreb på en hovedstad. Københavns bombardement stod på fra. d. 2. til 5. september.
I alt skød englænderne 6.400 granater, 5.000 kanonkugler og 300 brandraketter mod København under bombardementet.

Området fra Vor Frue Kirke til hvor Nørreport station ligger i dag, blev sønderbombet. Da man genopbyggede området fandt man mange kanonkugler, som man indmurede i de nye huse. Det var for at senere generationer ikke skulle glemme englændernes grove angreb. I indre by er det især i baggårdene man skal finde disse kanonkugler.
Allerede i oktober 1807 bemærkede det liberale blad, Politivennen, at indmurede kanonkugler var ved at blive mode:

“Udgiveren har bemærket at ikke så få husejere i deres mure indsætter de bomber, som havde gennemboret dem. Udgiveren vil langt fra kritisere dette. Der opstår på denne måde et iøjnefaldende historisk minde om dette spektakulære overfald, der ved sin anskuelighed kan virke endog på ufødte slægter. Han dadler lige så lidt den, der sætter en passende indskrift på sådanne indmurede bomber. Men han ville ønske, og råder enhver husejer, at disse indmuringer ikke sker uden at bomben får et modholdsanker i murens modsatte side, så den ikke ved et tilfælde, hvis den i fremtiden løsner sig eller muren bliver brøstfældig, skal falde ned på grund af sin større vægt, og for anden gang gøre skade på uskyldige mennesker.”
Fra politivennen:
Nr. 492, 3. oktober 1807 s. 7923

Vi håber murermestrene har haft styr på det.

Ueksploderet granat i Rosenvænget

På Østerbro dukkede der også kanonkugler op, da man begyndte at bygge huse i slutningen af 1800-tallet. Nogle af dem blev muret ind i husene ud til gaden. På byvandring i området, kan du få dem at se, hvis du ikke selv kan finde dem.
I 1928 i Rosenvængets Allé graved en mand en ueksploderet granat op i sin have. Den er i dag på Tøjhusmuseet. Granater er til forskel fra kanonkugler hule og fyldt med krudt, der eksploderer når de rammer målet.

Granat fra Rosenvænget på Tøjhusmuseet
Granat fra Rosenvænget på Tøjhusmuseet

 

 

 

 

 

Brandraketter satte København i band

William Congreve var en opfinder som havde fået lov at komme med den britiske hær til København og afprøve en ny opfindelse, han havde syslet med. På den måde blev der skrevet rakethistorie, da han med nogle få hjælpere afskød ca. 300 raketter mod byen. Det har været diskuteret hvor stor andel raketterne havde i de store ødelæggelser bombardementet havde. Uden tvivl var det de store mortergranater der gjorde den største skade, men for brandvæsnet var det nærmest umuligt at få bugt med brandraketterne, som havde modhager, der satte sig fast i hustagene. Som dagene skred frem blev det sværere at komme gennem de sønderskudte gader og nå frem til brandene. Congreves brandraketter gjorde uden tvivl megen skade og blev set i samtiden som en ægte svinestreg og det rene djævelskab.

Samtidig tegning der viser William Congreve som fanden selv
Samtidig tegning der viser William Congreve som fanden selv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Husk hvis du gerne vil vide mere om dette emne, se hvor kanonkuglerne gemmer sig og høre om Slaget på Reden og Slaget i Classens Have – så book en byvandring om emnet.