På turen om det glemte slag ved Østerport d. 11. februar 1659, hvor den svenske kong Karl Gustav d. 10’s angreb København i et stort stormangreb, benytter jeg mig af en særlig kilde. Det er en dagbog fra tiden skrevet af præsten Anders Matthiesen Hjørring med titlen: “Leyers eller Beleyrings Dagverck (1663) – En dag-for-dag skildring af Københavns belejring 1658-60”.
Anders Matthiesen Hjørring var præst og ansvarlig for hospitalet Vartov, som lå inde i et fæstningsværk, hvor Trianglen i dag ligger. Hans bog blev til på kongens (Fredrik d. 3) befaling, men blev aldrig udgivet. Måske fordi Anders var lidt for kritisk overfor kongen i bogen. Blandt andet brokker han sig over manglende kompensation for de mennesker, der mistede hjem og inventar, da den danske hær anvendte “brændt jord taktik”, da svenskerne kom i august 1658.
Bl. a. i området mellem søerne og Østre anlæg blev der brændt mange huse af og beboerne fik ikke megen tid til at tage ejendele ud. De måtte se deres hjem gå op i flammer, da de danske soldater beordrede dem væk og ind til byen gennem Østerport, som lå hvor Østerport station ligger i dag.
Bogen har ligget på Det Kongelige Bibliotek lige siden og har overlevet brande og bombardementer. Forskere har brugt den, men de fleste har ikke kendt til dens eksistens. I 2012 udgav Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie bogen og den er altså et kig værd, hvis man er interesseret i Karl Gustav krigene og Københavns historie.
Som jeg citerede lidt på byvandringen, så er der mange saftige detaljer fra krigen, men det er skrevet på datidens dansk, som er en blanding af svensk, dansk og tysk. Danmark var jo et multikulturelt samfund indtil 1864 😉
Vartov – gammel og ny
Fæstningen blev kaldt for Vartov Skanse eller Ny Vartov Skanse og var opkaldt efter hospitalet Vartov. Det virker underligt at placere et hospital i et militært anlæg, men det har givet mening dengang – også i andre lande har det været almindeligt på dette tidspunkt. Vartov hospitalet tager sin begyndelse inde ved Helligåndshuset, hvor staten tager over ansvaret for de syge og fattige efter reformationen i 1530’erne. Vartov hospitalet flyttede ud til Strandvejen i det nuværende Hellerup. I dag er der en vej opkaldt efter det – Gammel Vartov Vej. Det var dog for langt væk fra byen og da skansen var bygget færdigt i 1630, flyttede hospitalet ind og skansen fik navnet Ny Vartov Skanse.
Skansen kom til at være spydspids for det svenske angreb i 1659 og efter krigen nedlagde man skansen. Hospitalet flyttede ind til Farvergade, hvor navnet fortsat bruges omend hospitalet for længst er ophørt med at eksistere.
Spor af Vartov Skanse
Der er ingen spor i dag fra skansen. I Torben Theisen: “Billeder fra det nu forsvundne Østerbro.” kan man se dette foto fra kroen Sct. Pedersborg, som lå på hjørnet af Trianglen og Nordre Frihavnsgade – der hvor der er en Seven-Eleven kiosk i dag. Fotoet er fra 1892 og i baggrunden kan man se en jordvold. Det skulle være en rest af volden fra skansen. Om det er rigtigt skal jeg ikke gøre mig klog på, men den lille bunke jord er i hvert fald også væk i dag.
Fra skansen og ned til vandet, som begyndte ved Strandboulevarden, gik en jordvold. Det var en del af skanseanlægget og havde de karakteristiske skrå anlæg, som skanser har så soldater kan skyde på kryds og tværs, mens de er beskyttede. Dette anlæg kan man faktisk fornemme, når man går ned af Holsteinsgade. Med tiden voksede træer langs anlægget og da man anlagde veje senere, var det naturligt at følge naturens skel. Der er dog intet naturligt over skellet. Det er menneskeligt værk.
Prøv f.eks at se på dette kort fra 1761 – altså ca. 100 år efter nedlæggelsen af skansen. Kortet er et af de bedste gamle kort over København og Københavns Stadsarkiv har lavet en hel side med det – tjek det ud:
Geddes kort over København 1761
Husk at holde øje med kalenderen med de åbne byvandringer for at se hvornår den næste byvandring er.
Hvis I er en gruppe, der meget gerne vil på denne tur i svenskehærens fodspor, så kontakt mig endelig for at høre om mulighederne.