17. maj 2017 udkommer bogen:
På tur i reformationens København på forlaget Frydenlund.
Mit originale manuskript var alt for langt og redaktøren gik straks i gang med en lettere slagtning. Et kapitel der røg ud, var det her lille stykke om fæstningstårnet Kringelen. Et tårn i Københavns daværende voldanlæg, som ikke findes mere.
Redaktørens første udbrud var at man ikke kan varme sig ved folk der er blevet hængt. Jeg er lettere morbid, men jeg ved at I kære læsere af denne blog, er lige så sære. Vi har sammen varmet os ved en del henrettelser gennem forskellige byvandringer. Så I kan nok godt klare at læse lidt om Kringelen. I bogen er i stedet et kapitel om Jarmers Tårn, som på kreativ vis kommer til at fortælle noget om kongemagten og kirkens kamp om København.
Hold øje med siden her, hvis du er nysgerrig på at se bogen. Der kommer nogle arrangementer, hvor du kan købe bogen på en hyggelig måde. Hold ud lidt endnu og hyg dig med nedenstående bonuskapitel:
Fæstningstårnet Kringelen
Kringelen var i 1500-tallet navnet på et stort fæstningstårn, der stod ved Vingårdsstrædets udmunding til Kongens Nytorv. Da man anlagde grunden til Magasin Du Nord i 1873, fandt man resterne af tårnets fundament. Det ældste billede man har af København, er en tegning fra Københavns belejring 1535-1536 (Grevens fejde) af en ukendt tegner, som må have deltaget i belejringen i Christian III’s hær.
Ældste billede af København. Tegnet af ukendt kunstner under belejringen af København 1536.
Tegningen er meget lille, kompakt og alligevel med en masse detaljer. Bl.a. ser man Kringelen hvorfra der på en flagstang er hængt to mennesker.
Detalje fra tegningen. Fra fæstningstårnet Krigelen ved det nuværende Magasin, hænger to personer.
En detalje der siger noget om forholdene i København styret af fanatiske protestanter og Christian II tilhængere. Hvem de hængte er, ved vi selvfølgelig ikke. De kan være forbrydere eller måske borgere der talte for en overgivelse. At de skulle kunne ses udenfor bymuren kan være formålet med denne spektakulære hængning. Alt kunne formentlig ske i København under belejringen, da borgmester Ambrosius Bogbinder holdt byen i et rent terrorstyre.
I alle tilfælde er det noget man kan stå og varme sig ved en kold regnvejrsaften, mens man venter på bussen ud for Magasin.
Anders Matthiesen Hjørring var præst og ansvarlig for hospitalet Vartov, som lå inde i et fæstningsværk, hvor Trianglen i dag ligger. Hans bog blev til på kongens (Fredrik d. 3) befaling, men blev aldrig udgivet. Måske fordi Anders var lidt for kritisk overfor kongen i bogen. Blandt andet brokker han sig over manglende kompensation for de mennesker, der mistede hjem og inventar, da den danske hær anvendte “brændt jord taktik”, da svenskerne kom i august 1658.
Bl. a. i området mellem søerne og Østre anlæg blev der brændt mange huse af og beboerne fik ikke megen tid til at tage ejendele ud. De måtte se deres hjem gå op i flammer, da de danske soldater beordrede dem væk og ind til byen gennem Østerport, som lå hvor Østerport station ligger i dag.
Vartov skanse nederst til venstre – der hvor Trianglen er i dag.
Bogen har ligget på Det Kongelige Bibliotek lige siden og har overlevet brande og bombardementer. Forskere har brugt den, men de fleste har ikke kendt til dens eksistens. I 2012 udgav Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie bogen og den er altså et kig værd, hvis man er interesseret i Karl Gustav krigene og Københavns historie.
Som jeg citerede lidt på byvandringen, så er der mange saftige detaljer fra krigen, men det er skrevet på datidens dansk, som er en blanding af svensk, dansk og tysk. Danmark var jo et multikulturelt samfund indtil 1864 😉
Vartov – gammel og ny
Fæstningen blev kaldt for Vartov Skanse eller Ny Vartov Skanse og var opkaldt efter hospitalet Vartov. Det virker underligt at placere et hospital i et militært anlæg, men det har givet mening dengang – også i andre lande har det været almindeligt på dette tidspunkt. Vartov hospitalet tager sin begyndelse inde ved Helligåndshuset, hvor staten tager over ansvaret for de syge og fattige efter reformationen i 1530’erne. Vartov hospitalet flyttede ud til Strandvejen i det nuværende Hellerup. I dag er der en vej opkaldt efter det – Gammel Vartov Vej. Det var dog for langt væk fra byen og da skansen var bygget færdigt i 1630, flyttede hospitalet ind og skansen fik navnet Ny Vartov Skanse.
Skansen kom til at være spydspids for det svenske angreb i 1659 og efter krigen nedlagde man skansen. Hospitalet flyttede ind til Farvergade, hvor navnet fortsat bruges omend hospitalet for længst er ophørt med at eksistere.
Spor af Vartov Skanse
Der er ingen spor i dag fra skansen. I Torben Theisen: “Billeder fra det nu forsvundne Østerbro.” kan man se dette foto fra kroen Sct. Pedersborg, som lå på hjørnet af Trianglen og Nordre Frihavnsgade – der hvor der er en Seven-Eleven kiosk i dag. Fotoet er fra 1892 og i baggrunden kan man se en jordvold. Det skulle være en rest af volden fra skansen. Om det er rigtigt skal jeg ikke gøre mig klog på, men den lille bunke jord er i hvert fald også væk i dag.
Foto fra 1892. Baggården ved Sct. Pedersborg, hjørnet af Trianglen og Nordre Frihavnsgade.
Fra skansen og ned til vandet, som begyndte ved Strandboulevarden, gik en jordvold. Det var en del af skanseanlægget og havde de karakteristiske skrå anlæg, som skanser har så soldater kan skyde på kryds og tværs, mens de er beskyttede. Dette anlæg kan man faktisk fornemme, når man går ned af Holsteinsgade. Med tiden voksede træer langs anlægget og da man anlagde veje senere, var det naturligt at følge naturens skel. Der er dog intet naturligt over skellet. Det er menneskeligt værk.
Prøv f.eks at se på dette kort fra 1761 – altså ca. 100 år efter nedlæggelsen af skansen. Kortet er et af de bedste gamle kort over København og Københavns Stadsarkiv har lavet en hel side med det – tjek det ud: Geddes kort over København 1761
Husk at holde øje med kalenderen med de åbne byvandringer for at se hvornår den næste byvandring er.
Hvis I er en gruppe, der meget gerne vil på denne tur i svenskehærens fodspor, så kontakt mig endelig for at høre om mulighederne.
Anders Matthiesen Hjørring var præst og ansvarlig for hospitalet Vartov, som lå inde i et fæstningsværk, hvor Trianglen i dag ligger. Hans bog blev til på kongens (Fredrik d. III) befaling, men blev aldrig udgivet. Måske fordi Anders var lidt for kritisk overfor kongen i bogen. Blandt andet brokker han sig over manglende kompensation for de mennesker, der mistede hjem og inventar, da den danske hær anvendte “brændt jord taktik”, da svenskerne kom i august 1658.
Bl. a. i området mellem søerne og Østre anlæg blev der brændt mange huse af og beboerne fik ikke megen tid til at tage ejendele ud, men måtte se deres hjem gå op i flammer, da de danske soldater beordrede dem væk og ind til byen gennem Østerport, som lå hvor Østerport station ligger i dag.
Vartov skanse nederst til venstre – der hvor Trianglen er i dag.
Bogen har ligget på Det Kongelige Bibliotek lige siden og har overlevet brande og bombardementer. Forskere har brugt den, men de fleste har ikke kendt til dens eksistens. I 2012 udgav Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie bogen og den er altså et kig værd, hvis man er interesseret i Karl Gustav krigene og Københavns historie.
Som jeg citerede lidt på byvandringen, så er der mange saftige detaljer fra krigen, men det er skrevet på datidens dansk, som er en blanding af svensk, dansk og tysk. Danmark var jo et multikulturelt samfund indtil 1864 😉
Vartov – gammel og ny
Fæstningen blev kaldt for Vartov Skanse eller Ny Vartov Skanse og var altså opkaldt efter hospitalet Vartov. Det virker underligt at placere et hospital i et militært anlæg, men det har givet mening dengang – også i andre lande har det været almindeligt på dette tidspunkt. Vartov hospitalet tager sin begyndelse inde ved Helligåndshuset, hvor staten tager over ansvaret for de syge og fattige efter reformationen i 1530’erne. Vartov hospitalet flyttede ud til Strandevejen i det nuværende Hellerup. I dag er der en vej opkaldt efter det – Gammel Vartov Vej. Det var dog for langt væk fra byen og da skansen var bygget færdigt i 1630, flyttede hospitalet ind og skansen fik navnet Ny Vartov Skanse.
Skansen kom til at være spydspids for det svenske angreb i 1659 og efter krigen nedlagde man skansen. Hospitalet flyttede ind til Farvergade, hvor navnet fortsat bruges omend hospitalet for længst er ophørt med at eksistere.
Spor af Vartov Skanse
Der er ingen spor i dag fra skansen. I Torben Theisen: “Billeder fra det nu forsvundne Østerbro.” kan man se dette foto fra kroen Sct. Pedersborg, som lå på hjørnet af Trianglen og Nordre Frihavnsgade – der hvor der er en Seven-Eleven kiosk i dag. Fotoet er fra 1892 og i baggrunden kan man se en jordvold. Det skulle være en rest af volden fra skansen. Om det er rigtigt skal jeg ikke gøre mig klog på, men den lille bunke jord er i hvert fald også væk i dag.
Foto fra 1892. Baggården ved Sct. Pedersborg, hjørnet af Trianglen og Nordre Frihavnsgade.
Fra skansen og ned til vandet, som begyndte ved Strandboulevarden, gik en jordvold. Det var en del af skanseanlægget og havde de karakteristiske skrå anlæg, som skanser har så soldater kan skyde på kryds og tværs, mens de er beskyttede. Dette anlæg kan man faktisk finde spor af, når man går ned af Holsteinsgade. Med tiden voksede træer langs anlægget og da man anlagde veje senere, var det naturligt at følge naturens skel. Der er dog intet naturligt over skellet. Det er menneskeligt værk.
Prøv f.eks at se på dette kort fra 1761 – altså ca. 100 år efter nedlæggelsen af skansen. Kortet er et af de bedste gamle kort over København og Københavns Stadsarkiv har lavet en hel side med det – tjek det ud: Geddes kort over København 1761
Mobil Web App med flere billeder
Hvis du vil se flere billeder, så tjek denne app ud, som jeg selv har lavet: 1659APP Jeg har brugt den til formidling for skolebørn. Den kan bruges på alle skærmstørrelser. Smart.
Flere historiske byvandringer
Østerbro Handelsforening vil gentage succesen i Juni – der skal nok komme mere info her på siden og i lokalavisen. Kan du ikke vente eller vil du også gerne opleve slaget ved Østerport anno 1659, så se efter i kalender om der er en dato, der passer dig: Se aktuelle byvandringer.
På hjørnet af Fælledvej og Nørrebrogade i begyndelsen af Nørrebro, finder man denne mindeplade over faldne svenskere fra angrebet på København 11. februar 1659. Da man bebyggede området lang tid efter, fandt man en massegrav med soldater fra det dramatiske slag.
Angrebet på Nørreport
Soldaterne er fra skinangrebet mod Nørreport den skæbnesvangre nat mellem d. 10 og 11. februar. Selve hovedangrebet foregik fra Amager mod Christiansborg og Christianshavn. Navnet Stormgade og Stormbroen stammer fra dette angreb.
Men der foregik også to andre angreb. Angreb som ofte forsvinder i skyggen af hovedangrebet.
Angrebet mod Nørreport var et afledningsangreb, der skulle narre danske tropper væk fra hovedangrebet og muligvis også for senere at narre danskerne til at tro et senere angreb mod Østerport også var et skinangreb.
Tropperne der angreb mod Nørreport var på en selvmordsmission. Nørreport var et af de bedst bevogtede steder og ingen troede på at det kunne indtages. Der var ingen forhåbning om succes, men garanti for død og lemlæstelse. Derfor var det tropper fra de nye indlemmede områder i det svenske rige, man satte ind her. Det var danske soldater fra Skåne, Halland og Blekinge, som med Roskildefreden året før var blevet indlemmet i det svenske rige. Det var altså landsmænd, der bestialsk blev tvunget til at angribe København.
Angrebet på Østerport
Et par timer efter begynder et tredje angreb fra Vartov skanse, som lå på den nuværende Triangel, mod Østerport. Her var volden sårbar og man forventede at, de fleste soldater var trukket ind for at hjælpe inde ved Christiansborg.
Angrebet gik ikke efter den svenske plan, ligesom hovedangrebet ved Christiansborg også blev en massiv katastrofe for den svenske konge, Karl Gustav d. 10.
Oplev historien med en byvandring
Hvad der skete ved Østerport kan man læse om i Anders Matthiesen Hjørrings dagbog: Leyers eller Beleyrings Dagverck (1663). En dag-for-dag skildring af Københavns belejring 1658-60.
En bog skrevet med henblik på udgivelse dengang i 1660’erne, men af uransaglige grunde først er blevet udgivet i 2012!
Eller du kan tage på byvandring og se hvor det hele foregik. Byvandringen om slaget på Østerbro bygger på denne fortælling.
På Holmen finder man denne mindesten, formet som en brækket mast. Den står på det sted, hvor Kaptajn Johan Chrisitian von Schrödersee forlod landjorden for sidste gang i levende live. Udenfor Københavns havn lå den mægtige engelske flåde anført af Admiral Hyde Parker og Admiral Horatio Nelson, og byen blev truet med bombardement. Man forsvarede sig tappert og slaget stod på i 4 timer og med ca. 1000 døde på hver side. Måske flere, da de et stort antal aldrig blev fundet. Slaget var meget blodigt. Hør mere på søndag….
Læg lige mærke til, at al den bebyggelse man kan se i baggrunden, er kommet til i nyere tid. Der hvor mindesmærket står, var sidste bastion for havnen. Direkte overfor på den anden side havnen, lå Kastellet, som det stadig gør i dag. Både Holmen og Kastellet er begge aktive militære anlæg i dag.
Lige ved siden af mindesmærket står kanoner og hver dag saluterer man solopgang og solnedgang. Så hvis du bor i nærheden og hører kanonbrag, v. ca. 8 tiden om morgenen eller ved aftentide, så er det Holmens kanoner der skyder. Hør hvad der skete i 1801 og hvor galt det gik i 1807, da englænderne invaderede Danmark og terrorbombede København.
Teksten på mindestenen over Kaptajn Scrödersee, som var en blandt mange kaptajner, der døde i Københavns havn d. 2. april 1801:
“AFKRÆFTED/PAA LANGE SYGELEYE/OPFLAMMET/VED ET BLIK AF/DANMARKS FREDERIK/MED FYRSTENS BIFALDS RAAB/INDVIET/FOER I C SCHRÖDERSEE/FRA DETTE STED/BEKIENDT MED KRIGERS DÖD/DEN SKIONNESTE/FOR EGET FÆDRELAND/IMØDE/DEN 2 APRIL 1802”
På en af de sidste byvandringer, kom der gode spørgsmål omkring Københavns befæstning, og om kanonerne på Charlottenlundfortet havde noget at gøre med englændernes angreb på København i 1807?
Charlottenlundfortet
Charlottenlundfortet er fra 1886 og er en del af Københavns nyere befæstning, som ligger som en ring omkring Storkøbenhavn og blev bygget i tiden mellem 1885 og 1894.
Det var især krigen med Tyskland og Østrig i 1864, der satte gang i forsvarsværket, men det var englændernes bombardement i 1807, der viste at Københavns volde ikke var et effektivt forsvar mere. Derfor hænger englændernes bombardement af København i 1807 og opførelsen af Charlottenlundfortet faktisk sammen.
Spørgsmålet gav også anledning til at tale lidt om 1. Verdenskrig, da den nye befæstning faktisk var med til at holde Danmark neutralt og holdt Det Tyske Kejserrige væk. Og så er det altid godt at tale om 1. Verdenskrig. Historiekanonen i skolen har nemlig ikke 1. Verdenskrig med og det er en skam, da 1. Verdenskrig er omdrejningspunktet for alle de moderne krige.
Apps om Københavns nyere befæstning
Hvis man i ferien vil besøge Københavns befæstningsanlæg, vil jeg anbefale en række apps, som firmaet Bysted A/S har produceret i forbindelse med istandsættelsen og synliggørelsen af fæstningsanlægget.
Begynd med at hente den app, der hedder Befæstningen. Der kan du læse om befæstningen og få overblik over de mange anlæg og meget mere.
Den næste app, du skal downloade kan f.eks. være Oversvøm. En del af fæstningsanlægget bestod af et område, der kunne oversvømmes i tilfælde af fjenden skulle komme mod København. Oversvømmelsen blev aldrig foretaget, men du kan virtuelt gøre det. Det er smart, enkelt og sjovt lavet. F.eks. skal man sprænge Klampenborg galopbane i stykker (sejt) for at vandet kan komme til. App’en bruger augmented reality på en fin og nem måde. Prøv det!
Fra den app kan du finde flere små apps, som er lavet omkring befæstningen. F.eks. om fortet i Charlottenlund, som skal befæstes inden den verdensomspændende krig bryder ud i 1914 (1. Verdenskrig). Det skal ske on location, og jeg får lyst til at køre ud til fortet, for at løse opgaven. Måske gør du også.
Hør historien om Københavns gamle befæstning på byvandring efter ferien.
Har du fået lyst til at vide hvor den gamle befæstning lå og se rester af de gamle volde, og høre mere om krigene, så hold øje med Østerbrobyvandring på Facebook, hvor der bliver annonceret byvandringer i august måned.
Jeg leger også med apps til byvandringerne – ikke så tjekkede som dem Bysted A/S laver, men mere enkle ting der skal hjælpe med at forstå fortiden. De giver mest mening sammen med byvandringen. Mine apps kan ikke hentes i app store, men skal hentes her på siden, under de enkelte byvandringer.
Layar er en app, der smelter den digitale og fysiske verden sammen.
Med den app kan du se forskellige ting i nærheden af dig med din smartphone. Blandt andet Københavns befæstning. Her er hvad du skal gøre:
Hent app’en Layar. I højre hjørne kan du vælge lag (layers). Søg efter Københavns befæstning. Vælg det layar og hold telefonen op og tag en runde rundt og se hvordan befæstningen dukker op med forskellige informationer.
Det kaldes augmented reality og er ret smart.
Har du fundet interessante layars – så skriv endelig.
The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.
