I dag fejrer vi at den 5. juni 1849 underskrev kong Frederik d. 7. Danmarks Riges Grundlov. Det var en lov, som havde haft et langt tilløb. Allerede tilbage i Napoleonskrigenes dage, hvor Danmark mistede Norge til Sverige, satte den danske prins Christian Frederik sig i spidsen for en norsk uafhængighedsbevægelse, som endte med en fri forfatning vedtaget d. 17. maj 1814. Denne dato opfattes i dag som Norges uafhængighedsdag. Prinsen blev oven i købet udnævnt til konge af Norge, men måtte gå af da Norge skulle ind under den svenske konge i følge aftalen med de allierede.

Da den danske konge Frederik d. 6. døde uden en søn til at overtage tronen, blev Christian Frederik kronet som Christian d. 8. og forventningerne til en fri forfatning til danskerne var store. Det blev dog ikke til noget, men da Christian d. 8. døde d. 20. januar 1848 lå der et testamente som kunne bruges til en fri forfatning. Sønnen Frederik d. 7. afgav sin enevælde og grundloven blev skabt. Selvom grundloven blev til under stor indflydelse fra de nye lysende politiske skikkelser D. G. Monrad og Orla Lehmann, har den danske grundlov meget stor lighed med den norske forfatning.

Selvom der blev indført valgret, var det forbeholdt en udvalgt elite. Det krævede en vis indtægt og man skulle være mand. Det var først i 1915 at kvinderne fik valgret, hvilket vi fejrer jubilæumsår for i år. Tjenestefolk fik også stemmeret ved den lejlighed.
Folk på overførselsindkomst fik dog først valgret så sent som i 1961.

Flere politikere vil i dag gerne justere grundloven, men til forskel fra tidligere ser politikerne loven som irriterende og forsøger at udfordrer grænserne for grundloven. Det er der bekymring over – læs mere hos TV2 nyhederne

Grundloven blev til i en borgerkrig

Grundloven og enevældets afgang kastede Danmark ud i en borgerkrig. Holstenske og Slesvigske kræfter satte et oprør i gang. Tre dage efter kongen havde opgivet enevældet blev fæstningen i Rendsborg besat af oprørere, der ville have en selvstændig forfatning – eller indgå i det nye demokratiske tyske forbund, som Holsten allerede var medlem af.
Den danske hær angreb oprørene og det tyske forbund reagerede og så det som et overgreb på deres medlemmer og preussiske styrker kom til hjælp. Preusserne var overmodige og angreb de danske stillinger ved Dybbøl, men blev slået tilbage d. 5. juni 1848. Selvom den danske grundlov var færdigbehandlet i foråret 1849, ventede man til årsdagen for dette slag – d. 5. juni 1849 – med at underskrive den, fordi man anså datoen for særligt lykkebringende.

I 1864 blussede konflikten op igen og denne gang kom Dybbøl til at betyde alt andet end lykkebringende. Det blev navnet for et nederlag, der kom til at forme Danmark geografisk og åndeligt. Datoen d. 18. april ville sidenhen være forbundet med Dybbøl, og ikke d. 5. juni.

Hvis du vil høre mere om De Slesvigske Krige og møde hovedpersonerne fra dengang (eller i hvert fald deres grave og skæbner – bl.a. Orla Lehmanns), så kan du komme med på byvandring på Østerbro 12. juni kl. 10 (tilmelding via AOF)