Category Archives: Slesvigske krige

1864, Grundloven, Slesvigske krige

God Grundlovsdag

I dag fejrer vi at den 5. juni 1849 underskrev kong Frederik d. 7. Danmarks Riges Grundlov. Det var en lov, som havde haft et langt tilløb. Allerede tilbage i Napoleonskrigenes dage, hvor Danmark mistede Norge til Sverige, satte den danske prins Christian Frederik sig i spidsen for en norsk uafhængighedsbevægelse, som endte med en fri forfatning vedtaget d. 17. maj 1814. Denne dato opfattes i dag som Norges uafhængighedsdag. Prinsen blev oven i købet udnævnt til konge af Norge, men måtte gå af da Norge skulle ind under den svenske konge i følge aftalen med de allierede.

Eidsvoll 1814
Rigsrådet i Norge vedtager den norske forfatning

Da den danske konge Frederik d. 6. døde uden en søn til at overtage tronen, blev Christian Frederik kronet som Christian d. 8. og forventningerne til en fri forfatning til danskerne var store. Det blev dog ikke til noget, men da Christian d. 8. døde d. 20. januar 1848 lå der et testamente som kunne bruges til en fri forfatning. Sønnen Frederik d. 7. afgav sin enevælde og grundloven blev skabt. Selvom grundloven blev til under stor indflydelse fra de nye lysende politiske skikkelser D. G. Monrad og Orla Lehmann, har den danske grundlov meget stor lighed med den norske forfatning.

Grundlovsforsamlingen 1849
Det danske rigsråd vedtager den danske grundlov

Selvom der blev indført valgret, var det forbeholdt en udvalgt elite. Det krævede en vis indtægt og man skulle være mand. Det var først i 1915 at kvinderne fik valgret, hvilket vi fejrer jubilæumsår for i år. Tjenestefolk fik også stemmeret ved den lejlighed.
Folk på overførselsindkomst fik dog først valgret så sent som i 1961.

Flere politikere vil i dag gerne justere grundloven, men til forskel fra tidligere ser politikerne loven som irriterende og forsøger at udfordrer grænserne for grundloven. Det er der bekymring over – læs mere hos TV2 nyhederne

Grundloven blev til i en borgerkrig

Grundloven og enevældets afgang kastede Danmark ud i en borgerkrig. Holstenske og Slesvigske kræfter satte et oprør i gang. Tre dage efter kongen havde opgivet enevældet blev fæstningen i Rendsborg besat af oprørere, der ville have en selvstændig forfatning – eller indgå i det nye demokratiske tyske forbund, som Holsten allerede var medlem af.
Den danske hær angreb oprørene og det tyske forbund reagerede og så det som et overgreb på deres medlemmer og preussiske styrker kom til hjælp. Preusserne var overmodige og angreb de danske stillinger ved Dybbøl, men blev slået tilbage d. 5. juni 1848. Selvom den danske grundlov var færdigbehandlet i foråret 1849, ventede man til årsdagen for dette slag – d. 5. juni 1849 – med at underskrive den, fordi man anså datoen for særligt lykkebringende.

Slaget ved Dybbøl 5. juni 1848
Slaget ved Dybbøl 5. juni 1848

I 1864 blussede konflikten op igen og denne gang kom Dybbøl til at betyde alt andet end lykkebringende. Det blev navnet for et nederlag, der kom til at forme Danmark geografisk og åndeligt. Datoen d. 18. april ville sidenhen være forbundet med Dybbøl, og ikke d. 5. juni.

Hvis du vil høre mere om De Slesvigske Krige og møde hovedpersonerne fra dengang (eller i hvert fald deres grave og skæbner – bl.a. Orla Lehmanns), så kan du komme med på byvandring på Østerbro 12. juni kl. 10 (tilmelding via AOF)

1864, App, ressourcer, Slesvigske krige

Byvandring på Østerbro om 1864

Leave a comment

Byvandring søndag d. 17. maj:
1864 på Østerbro.

Øster­bros kirkegårde er fyldt med faldne fra de Slesvigske krige — Treårskri­gen og kri­gen i 1864. Turen byder på masseg­rave og skæb­ner fra kri­gen.
Mød op ved indgan­gen til Gar­nisons kirkegård ved hjør­net af Kris­tia­ni­a­gade og Dag Ham­mer­skjölds Allé (ved siden af Ny Kredit) kl. 12:00 — turen varer ca. 2 timer og ender på Hol­mens kirkegård.

Med til turen hører også en lille hjemmelavet app, der kan bruges på alle platforme, og som giver et overblik over De Slesvigske Krige. Bare tryk her og føj den evt. til din hjemmeskærm.

Kan du ikke vente til søndag, kan jeg anbefale denne video fra Museum Sønderjylland, der giver et overblik over stormen på Dybbøl d. 18. april 1864. På turen møder vi flere hovedpersoner fra denne skæbnesvangre dag.

1864, App, Slesvigske krige

Var de slesvigske krige en borgerkrig?

“Den danske nationale identitet og nationalisme opstod for mig at se først i forbindelse med danske grundlov i 1849 og den første slesvigske krig fra 1848 til 1850, hvor den danske regerings soldater kæmpede mod den slesvig-holstenske oprørshær. Jeg blev udråbt til landsforræder, da jeg i sin tid kaldte konflikten for en borgerkrig, for i dansk mytologi er den nemlig blevet til en krig mellem mægtige Tyskland og heroiske Danmark. “

Citat: Professor ved CBS, Uffe Østergaard i interview til Information, 22. marts 2013.
Læs hele interviewet om danskhed her

Det virker absurd, at Uffe Østergaard er blevet kaldet landsforræder, for at kalde den første slesvigske krig, aka Treårskrigen (1848-1850) for en borgerkrig. På min byvandring om 1864, hvor den første slesvigske krig også behandles, læser jeg hver gang op af et brev fra Olaf Rye til sin kone, hvor han selv kaldte krigen for en borgerkrig:
“Intet er skrækkeligere end en sådan borgerkrig, hvor man ved hvert skridt møder en broder.”

 

Olaf Rye
Olaf Rye faldt i slaget ved Fredericia og blev begravet der, men blev gravet op og genbegravet på Garnisons Kirkegård, ligesom så mange andre krigere fra de slesvigske krige.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vil du have et hurtigt overblik over Treårskrigen og 1864 – så tjek denne app ud, lavet som et supplement til byvandringen, men fungerer fint alene.

Var krigen i 1864 en borgerkrig?

Det er ikke normalt at anse krigen i 1864 for en borgerkrig, da konflikten mellem Det Tyske Forbund og Danmark var meget mere formel, men jeg vil mene at også Den Anden Slesvigske krig – krigen i 1864, reelt var en borgerkrig for mange familier og i selve området, Slesvig-Holsten. Problemet var at konflikten fra den første slesvigske krig aldrig blev løst, og befolkningerne i fyrstendømmerne stadig var splittede om forholdet mellem dansk og tysk kultur.

Det Danmark vi kender i dag som et homogent monokulturelt land, blev født ud af en konstruktion, som blev kaldt helstaten og som var en multikulturel konstruktion, der indtil 1814 også bestod af Norge.
Tysk kultur var dominerende i det sydslesvigske område og Holsten, samt Lauenborg. Fyrstendømmerne udgjorde i alt ca. 40 % af Danmarks befolkning omkring 1864, så den tyske kultur var en væsentlig del af den danske og konflikten mellem dansk og tysk splittede området og familier i hele landet.
Fødslen af det Danmark vi kender i dag var blodig og det har givet mange smertefulde oplevelser, som stadig i dag kan give voldsomme følelser. Måske er det disse følelser, som Uffe Østergaard har fået at mærke, da han kom med sine ellers helt igennem historisk holdbare mening om at konflikten 1848-1850 var en borgerkrig.
Læs mere om konflikten i 1864 i denne artikel.

Har du fået lyst til at kalde mig en landsforræder, eller har du fået lyst til at vide mere og møde personer fra krigene så mød op til den næste byvandring om 1864.
Det foregår på Københavns ældst bevarede kirkegårde – Garnisons – og Holmens kirkegårde.
Læs mere om byvandringen her.

 

1864, Slesvigske krige, Uncategorized

Kanoner på Østerbro brugt i krigen 1864

Der var flere interessante spørgsmål ved sidste byvandring om krigen i 1864. Bl.a. om søslaget ved Rügen d. 17. marts 1864 og om kanonerne på Kastellet havde været med i krigen.

Søslagene 1864

På turen mødte vi en massegrav på Holmens Kirkegård med faldne søfolk fra ved Helgoland 9. maj 1864 og slaget ved Rügen, 17. marts 1864. Søslagene hører man sjældent om, når man taler om krigen i 1864 og slet ikke slaget ved Rügen, men begge slag viste at på havet dominerede den danske flåde.
Den danske flåde blokerede hele krigen de preussiske havne. D. 17.marts forsøgte den preussiske flåde at bryde blokaden, men måtte trække sig tilbage efter ca. to timers kamp med fregatten Sjælland i hælene. Østrig forsøgte sig også i de danske farvande med større krigsskibe, men i slaget ved Helgoland mødte de den stærke danske flåde og måtte trække sig tilbage.
Kommer du forbi Ebeltoft, kan du besøge et af skibene fra det slag: fregatten Jylland.
Det kan virke sært at Østrig havde en flåde, men dengang var Østrig et stort kejserrige med adgang til middelhavet.

Kastellets kanoner og krigen 1864

På vandringen blev der også talt om kanonerne på Kastellets voldanlæg og hvorvidt de havde været med i krigen 1864. Det viser sig at der er er et par stykker, der faktisk var med og at en af dem med på fregatten Sjælland i kampen ved Rügen 17. marts 1864. Læs om det på Kastellets Venners hjemmeside. Der står også at den senere kom ombord på korvetten Heimdal, som var med i slaget ved Helgoland d. 9. maj 1864, men historien melder ikke om den også var med i den kamp.

I artiklen bliver også nævnt en kanon som var med i forsvaret af Fredericia i 1864, hvor den d. 20. marts havde en duel med et østrigsk kanonbatteri. Kampene ved Fredericia gled hurtigt over i en belejring med få kampe. Det 8. regiment, som man følger i Bornedals 1864 tv-serie, kom først til Fredericia efter tilbagetrækningen fra Dannevirke, men da der ikke skete så mange kampe der i forhold til Dybbøl skanserne, blev regimentet sejlet til Dybbøl få dage før den preussiske storm. Det var 8. regiment der med dødsforagt kastede sig mod den fremstormende preussiske hær og blev nærmest udraderet i kampene foran Dybbøl Mølle.
Fredericia fæstningen blev opgivet efter slaget ved Dybbøl og blev rømmet mellem d. 26. – 28. april. Den østrigske hær kunne således indtage byen uden kamp og Fredericia var besat ind til november 1864. Læs mere om Fredericia i 1864 på Fredericias museums hjemmeside.

 

 

App, Englandskrigen 1807-1814, Københavns befæstning, Københavns bombardement 1807, Slesvigske krige

Apps til Københavns befæstning

På en af de sidste byvandringer, kom der gode spørgsmål omkring Københavns befæstning, og om kanonerne på Charlottenlundfortet havde noget at gøre med englændernes angreb på København i 1807?

Charlottenlundfortet
Charlottenlundfortet

Charlottenlundfortet er fra 1886 og er en del af Københavns nyere befæstning, som ligger som en ring omkring Storkøbenhavn og blev bygget i tiden mellem 1885 og 1894.

Det var især krigen med Tyskland og Østrig i 1864, der satte gang i forsvarsværket, men det var englændernes bombardement i 1807, der viste at Københavns volde ikke var et effektivt forsvar mere. Derfor hænger englændernes bombardement af København i 1807  og opførelsen af Charlottenlundfortet faktisk sammen.
Spørgsmålet gav også anledning til at tale lidt om 1. Verdenskrig, da den nye befæstning faktisk var med til at holde Danmark neutralt og holdt Det Tyske Kejserrige væk. Og så er det altid godt at tale om 1. Verdenskrig. Historiekanonen i skolen har nemlig ikke 1. Verdenskrig med og det er en skam, da 1. Verdenskrig er omdrejningspunktet for alle de moderne krige.

Apps om Københavns nyere befæstning

Hvis man i ferien vil besøge Københavns befæstningsanlæg, vil jeg anbefale en række apps, som firmaet Bysted A/S har produceret i forbindelse med istandsættelsen og synliggørelsen af fæstningsanlægget.
Begynd med at hente den app, der hedder Befæstningen. Der kan du læse om befæstningen og få overblik over de mange anlæg og meget mere.

Den næste app, du skal downloade kan f.eks. være Oversvøm. En del af fæstningsanlægget bestod af et område, der kunne oversvømmes i tilfælde af fjenden skulle komme mod København. Oversvømmelsen blev aldrig foretaget, men du kan virtuelt gøre det. Det er smart, enkelt og sjovt lavet. F.eks. skal man sprænge Klampenborg galopbane i stykker (sejt) for at vandet kan komme til. App’en bruger augmented reality på en fin og nem måde. Prøv det!

Fra den app kan du finde flere små apps, som er lavet omkring befæstningen. F.eks. om fortet i Charlottenlund, som skal befæstes inden den verdensomspændende krig bryder ud i 1914 (1. Verdenskrig). Det skal ske on location, og jeg får lyst til at køre ud til fortet, for at løse opgaven. Måske gør du også.

Hør historien om Københavns gamle befæstning på byvandring efter ferien.

Har du fået lyst til at vide hvor den gamle befæstning lå og se rester af de gamle volde, og høre mere om krigene, så hold øje med Østerbrobyvandring på Facebook, hvor der bliver annonceret byvandringer i august måned.
Jeg leger også med apps til byvandringerne – ikke så tjekkede som dem Bysted A/S laver, men mere enkle ting der skal hjælpe med at forstå fortiden. De giver mest mening sammen med byvandringen. Mine apps kan ikke hentes i app store, men skal hentes her på siden, under de enkelte byvandringer.

1864, Slesvigske krige

Tilbagetrækningen fra Dannevirke 1864

 

Tog fra Dannevirke 1864
Et af vogntogene fra Dannevirke fotograferet uden for Flensborg 1864

Ved den sidste vandring, talte vi om den danske tilbagetrækning fra Dannevirke i 1864 og jeg blev spurgt om hvorvidt danskerne brugte tog til tilbagetrækningen. Jeg har undersøgt sagen og der var hele syv lokomotiver og 84 vogne til rådighed bag Dannevirke fæstningen, men de var forbeholdt artillerimateriel. Derfor måtte soldaterne gå de lange kolde 30 km. til Flensborg. På grund af misforståelser kom artilleriet oven i købet slet ikke med togene og 137 kanoner blev efterladt ved Dannevirke, hvoraf en hel del kunne være blevet reddet. Ekstra tragisk er denne tog-historie, når man tænker på de menige mænd der led forfærdeligt på den lange march i minus 8 grader frost. 10 mand frøs ihjel under tilbagetrækningen.

Tilbagetrækningen fra Dannevirke en succes trods alt.

Bortset fra denne begivenhed, må man overordnet set sige at tilbagetrækningen var en logistisk succes. 40.000 soldater og 10.000 heste samt materiel blev på en nat flyttet i dybeste hemmelighed, med fjenden få hundrede meter borte. Tilbagetræknigen begyndte d. 5. februar om eftermiddagen. Fjenden  opdagede det først tidligt om morgenen d. 6. februar. Det var en bedrift i sig selv.
Militært fremhæver Tom Buk-Swienty i sin bog Slagtebænk Dybbøl, tilbagetrækningen som en stor succes, der ærgede Preusserne og Østrigerne, og som vandt danskerne tid til at omgruppere sig. Havde hæren forsøgt at holde Dannevirke, havde det været et blodbad og en knusende sejr for fjenden.

Og hvad har det med Østerbro i København at gøre?

General De Meza havde overkommandoen for Dannevirke stillingen og det var ham, der tog den endelige beslutning at trække den danske hær tilbage. Konsekvenserne for De Meza var alvorlige. Han blev  stillet for en domstol og frataget stillingen. Den 16. september 1865 fandt man ham død i sin lejlighed med et manuskript på skrivebordet, hvor han forsøgte at rense sit navn for anklager om fejhed og manglende dømmekraft. Først efter sin død opnåede han oprejsning. De Meza blev begravet på Garnisions kirkegård på Østerbro.

Man kan læse mere om De Meza HER

Souschefen, der stod for logistikken af tilbagetrækningen, ligger begravet på Holmens kirkegård, få hundrede meter fra De Meza. Sigismund von Rosen udmærkede sig ved tilbagetrækningen og fortsatte med at stå for logistikken ved Dybbøl stillingerne. Her havde han lige besigtiget stillingerne, da stormen d. 18. april begyndte. Han blev dødeligt såret og døde dagen efter på lazarettet.

Man kan læse mere om Sigismund von Rosen på Wikipedia.

1801, 1864, App, Englandskrigen 1807-1814, Københavns bombardement 1807, ressourcer, slaget på Reden, Slesvigske krige, Stormen på København 1659, Uncategorized

Hent jubilæums-app

qr kode til http://milland.org/400NedTurApp/index.html
Scan koden og tilføj linket til din hjemmeskærm. QR kodens link: http://milland.org/400NedTurApp/index.html

App’en er en Mobil Web App. Det vil sige den fungere på alle mobile platforme, men den kræver at være online på nettet for at virke.
Teknisk er den en mobil webside. App’en er ikke kommerciel, da den ikke kan sælges gennem appstore eller googleplay.
Den er et supplement til formidlingen på 2014 jubilæumsturen, som går gennem tre store konflikter, der betød store ændringer i Danmarkshistorien.