Tilbagetrækningen fra Dannevirke 1864

 

Tog fra Dannevirke 1864
Et af vogntogene fra Dannevirke fotograferet uden for Flensborg 1864

Ved den sidste vandring, talte vi om den danske tilbagetrækning fra Dannevirke i 1864 og jeg blev spurgt om hvorvidt danskerne brugte tog til tilbagetrækningen. Jeg har undersøgt sagen og der var hele syv lokomotiver og 84 vogne til rådighed bag Dannevirke fæstningen, men de var forbeholdt artillerimateriel. Derfor måtte soldaterne gå de lange kolde 30 km. til Flensborg. På grund af misforståelser kom artilleriet oven i købet slet ikke med togene og 137 kanoner blev efterladt ved Dannevirke, hvoraf en hel del kunne være blevet reddet. Ekstra tragisk er denne tog-historie, når man tænker på de menige mænd der led forfærdeligt på den lange march i minus 8 grader frost. 10 mand frøs ihjel under tilbagetrækningen.

Tilbagetrækningen fra Dannevirke en succes trods alt.

Bortset fra denne begivenhed, må man overordnet set sige at tilbagetrækningen var en logistisk succes. 40.000 soldater og 10.000 heste samt materiel blev på en nat flyttet i dybeste hemmelighed, med fjenden få hundrede meter borte. Tilbagetræknigen begyndte d. 5. februar om eftermiddagen. Fjenden  opdagede det først tidligt om morgenen d. 6. februar. Det var en bedrift i sig selv.
Militært fremhæver Tom Buk-Swienty i sin bog Slagtebænk Dybbøl, tilbagetrækningen som en stor succes, der ærgede Preusserne og Østrigerne, og som vandt danskerne tid til at omgruppere sig. Havde hæren forsøgt at holde Dannevirke, havde det været et blodbad og en knusende sejr for fjenden.

Og hvad har det med Østerbro i København at gøre?

General De Meza havde overkommandoen for Dannevirke stillingen og det var ham, der tog den endelige beslutning at trække den danske hær tilbage. Konsekvenserne for De Meza var alvorlige. Han blev  stillet for en domstol og frataget stillingen. Den 16. september 1865 fandt man ham død i sin lejlighed med et manuskript på skrivebordet, hvor han forsøgte at rense sit navn for anklager om fejhed og manglende dømmekraft. Først efter sin død opnåede han oprejsning. De Meza blev begravet på Garnisions kirkegård på Østerbro.

Man kan læse mere om De Meza HER

Souschefen, der stod for logistikken af tilbagetrækningen, ligger begravet på Holmens kirkegård, få hundrede meter fra De Meza. Sigismund von Rosen udmærkede sig ved tilbagetrækningen og fortsatte med at stå for logistikken ved Dybbøl stillingerne. Her havde han lige besigtiget stillingerne, da stormen d. 18. april begyndte. Han blev dødeligt såret og døde dagen efter på lazarettet.

Man kan læse mere om Sigismund von Rosen på Wikipedia.