Category Archives: Anden Verdenskrig

Søren Kam og SS på Østerbro

Da Tyskland invaderede Danmark d. 9. april 1940, skete der faktisk ikke de helt store forandringer. Samfundet fortsatte nogenlunde som før. Den danske hær var der stadig, det danske politi fortsatte med at patruljere og politikerne fortsatte deres arbejde. På trods af at et diktatur havde besat landet, kunne demokratiet fortsætte (alt dette ændrede sig dramatisk i august 1943).
Der hvor man mærkede besættelsen de første dage, var herrefolkets overtagelse af passende bygninger til besættelsesmagtens forskellige organisationer. Et af de mere eksotiske var oprettelses af Germanische Leitstelle på A. F. Kriegersvej 3. Villaen husede egentlig den kinesisk ambassade, men blev som mange andre villaer på Østerbro, overtaget af tyskerne. Germanische Leitstelle var SS i udlandet.

hvervning til SS
En frivillig melder sig til SS. i alt 6000 danskere meldte sig til Waffen-SS. Billedet er sandsynligvis fra Kriegersvej.

 

 

 

 

 

 

 

 

Waffen-SS var oprindeligt Hitlers personle livvagt. De udviklede sig til en politisk hærenhed af rendyrkede nazisoldater. De var fanatiske og meget ivrige i kamp. Måske derfor led de store tab  og der blev hurtigt brug for flere soldater. En måde at skaffe friske tropper var at åbne op for ikke-tyskere. Man skulle selvfølgelig være raceren for at være med i SS, men Hitler mente at hollændere, belgier, nordmænd, finnere og danskere havde passende blod i årene. SS-hvervekontorer kom til i disse lande allerede i 1940. Det er et år før Frikorps Danmark blev oprettet, som også var en SS-enhed. En ren dansk SS-enhed, som forøvrigt havde hvervekontor i Rosenvænget 30-32, hvor det danske nazistparti havde hovedkontor.

Mange af SS-aktiviteterne flyttede omkring 1942 til Persilhuset i Jernbanegade 7, men SS-hovedkontoret på A. F. Kriegersvej bestod lige indtil 5. maj 1945.

Søren Kam og det første tyske terrormord

Det var i denne bygning Søren Kam havde kontor i en kort tid, mens han opbyggede et nyt dansk SS-korps – Shalburgkorpset – på direkte og personlig opfordring af Heinrich Himmler – øverste leder af Gestapo og SS.

Det var også herfra at Søren Kam sammen med to andre danskere, Knud Flemming Helweg-Larsen og Jørgen Valdemar Bitsch, d. 29. august 1943 satte sig ud i en bil og kørte til redaktør C. H. Clemmensens hjem. Han havde samme eftermiddag på Østerport station spyttet på en nazistisk kollega og kaldt ham landsforræder. Om aftenen afhentede de tre danske nazister Clemmensen under dække af at være fra politiet. De kørte ham til Flemming-Helweg Larsens sommerhus nordpå og tæskede ham. Det lader ikke til at de havde planlagt en likvidering, men det ender med de alle tre likviderer ham koldblodigt på Lundtoftevej (ud for det nuværende DTU) tidligt om morgenen d. 30. august. Bagefter kører de på arbejde i villaen igen.

A. F. Kriegersvej 3
A. F. Kriegersvej 3

 

 

 

 

 

 

Det er det mord, Søren Kam var anklaget for hele sit liv og som han aldrig blev dømt for. Flemming Helweg-Larsen blev anholdt i befrielsesdagene og lagde alle kort på bordet. Nogle mener han var alt for ærlig – især sammenlignet med mange andre der blev anholdt dengang – og hvis han været mindre ærlig kunne han måske havde klaret frisag. Men Helweg-Larsen betalte den højeste straf og blev som den første dømt til døden med den nye midlertidige dødsstraf med tilbagevirkende kraft, som blev indført lige efter krigen. Man glemte for øvrigt at ophæve den igen, så det var ved et tilfælde langt senere at en embedsmand opdagede vi stadig havde dødsstraf i Danmark. Den blev først afskaffet i 1978!

Har villaen en betydning for jødeaktionen?

D. 30. august  – altså samme dag, som Clemmensen er blevet likvideret, mødes Søren Kam med en anden nazist, Paul Hennig, i kantinen på Kriegersvej. Her taler de om hvor jøderne har deres protokoller, så man kan se navnene på medlemmerne af det mosaiske trossamfund.

Paul Hennig på sit kontor i villaen.

 

 

 

 

 

 

D. 31. august 1943 bliver medlemslisterne stjålet i et væbnet røveri mod trossamfundets formand – overretssagfører Arthur Henriques kontor i Nybrogade 10. Tre bevæbnede mænd, hvoraf Paul Hennig er en af dem, skærer telefonledningerne over og  truer sig til at få udleveret Mosaisk Trossamfunds registre over fødte, viede og døde jøder i København – et register der gik helt tilbage til 1810. Der er teorier om at Helweg-Larsen og Søren Kam var med i røveriet, men det er aldrig opklaret. Hvad der skete med protokollerne efter røveriet er uvist. Men måske endte de her i villaen og blev brugt til at lave de lister over jøder, der skulle anholdes natten mellem d. 1. og 2. oktober.

En aktion hvor 284 mennekser blev arresteret og sejlet til KZ-lejren Theresienstadtd. 2. oktober fra Langelinie. 190 mennesker blev i de kommende uger fanget, mens de forsøgte at flygte til det neutrale Sverige. 8000 nåede at flygte og kunne efter krigen vende tilbage. Mange overlevede helvedet i KZ-lejr på grund af hjælpepakker, men 53 døde.

Søren Kams rolle i tilfangetagelsen af de danske jøder behandles bogen Drabet på Clemmensen af Erik Høgh Sørensen analyseres Søren Kams eventuelle rolle.

Flere billeder fra villaen kan ses på Sørensens hjemmeside HER

Villaen blev overtaget af modstandsbevægelsen

Den 5. maj 1945 overtog modstandsbevægelsen (P3) villaen, hvor de oprettede hovedkvarter. Det var en kort flyttetur, da de før havde holdt til i Randersgade på Heibergskolen og i Østre Gasværk.

Bedre vibrationer i villaen i dag

I dag har en buddhistisk organisation til huse i den gamle villa.
Da jeg kom forbi med en skoleklasse for nyligt, fik vi lov til at komme ind og se. Det er en fantastisk flot villa, som billederne herunder viser. Hvis man er til den slags, er det en meget spændende buddhistisk organisation og der er et flot billede af villaen set fra haven på deres hjemmeside SGI.

A. F. Kriegersvej 3
Indgangen fra hoveddøren.

 

 

 

 

 

 

Det buddhistiske alter i stuen.
Det buddhistiske alter i stuen.

 

 

 

 

 

 

 

Byvandring om 2. Verdenskrig på Østerbro

Villaen er en del af turen: Blandt fjender – 2. Verdenskrig på Østerbro.
Turen kan bestilles af grupper – den kommer også som en åben tur jævntligt. Se hvornår her: Åbne Ture

Lys i mørket 4. maj

“Skal vi ned på gaden og brænde vores gardiner af nu?”, spurgte mine sønner mig, da jeg tændte lys og satte dem i vinduet for lidt siden. De har hørt efter, når jeg har fortalt om afslutningen på Anden Verdenskrig her i Danmark.
D. 4. maj tænder mange lys for at mindes d. 4. maj 1945, hvor man i radioen kunne høre beskeden om at tyskerne havde overgivet sig i Danmark. I de fem år besættelsen stod på skulle man have mørklægning – dvs. man skulle have sorte mørklægningsgardiner, for at beskytte sig mod luftbombardement. Da befrielsesbudskabet kom, rev mange mørklægningsgardinerne ned og nogle gik ud på gaden og brændte dem på store bål. Man tændte lys i vinduerne og i Sverige på den anden side af øresund, bemærkede man at lyset var brudt frem efter fem års mørke i Danmark. Det var den historie mine børn havde hørt, da de mente det var tid til en utraditionel udskiftning af gardinerne.

I dag tænder vi lyset, både for at at huske krigen og de mange mennesker der omkom dengang og for at vise  at vi ikke har glemt hvilke lidelser totalitære ideer kan føre med sig.

Vil du høre mere om krigen kommer der meget snart byvandringer med det tema. Hold øje med siden her og på Facebook