Category Archives: 1940-1945

Søren Kam og SS på Østerbro

Da Tyskland invaderede Danmark d. 9. april 1940, skete der faktisk ikke de helt store forandringer. Samfundet fortsatte nogenlunde som før. Den danske hær var der stadig, det danske politi fortsatte med at patruljere og politikerne fortsatte deres arbejde. På trods af at et diktatur havde besat landet, kunne demokratiet fortsætte (alt dette ændrede sig dramatisk i august 1943).
Der hvor man mærkede besættelsen de første dage, var herrefolkets overtagelse af passende bygninger til besættelsesmagtens forskellige organisationer. Et af de mere eksotiske var oprettelses af Germanische Leitstelle på A. F. Kriegersvej 3. Villaen husede egentlig den kinesisk ambassade, men blev som mange andre villaer på Østerbro, overtaget af tyskerne. Germanische Leitstelle var SS i udlandet.

hvervning til SS
En frivillig melder sig til SS. i alt 6000 danskere meldte sig til Waffen-SS. Billedet er sandsynligvis fra Kriegersvej.

 

 

 

 

 

 

 

 

Waffen-SS var oprindeligt Hitlers personle livvagt. De udviklede sig til en politisk hærenhed af rendyrkede nazisoldater. De var fanatiske og meget ivrige i kamp. Måske derfor led de store tab  og der blev hurtigt brug for flere soldater. En måde at skaffe friske tropper var at åbne op for ikke-tyskere. Man skulle selvfølgelig være raceren for at være med i SS, men Hitler mente at hollændere, belgier, nordmænd, finnere og danskere havde passende blod i årene. SS-hvervekontorer kom til i disse lande allerede i 1940. Det er et år før Frikorps Danmark blev oprettet, som også var en SS-enhed. En ren dansk SS-enhed, som forøvrigt havde hvervekontor i Rosenvænget 30-32, hvor det danske nazistparti havde hovedkontor.

Mange af SS-aktiviteterne flyttede omkring 1942 til Persilhuset i Jernbanegade 7, men SS-hovedkontoret på A. F. Kriegersvej bestod lige indtil 5. maj 1945.

Søren Kam og det første tyske terrormord

Det var i denne bygning Søren Kam havde kontor i en kort tid, mens han opbyggede et nyt dansk SS-korps – Shalburgkorpset – på direkte og personlig opfordring af Heinrich Himmler – øverste leder af Gestapo og SS.

Det var også herfra at Søren Kam sammen med to andre danskere, Knud Flemming Helweg-Larsen og Jørgen Valdemar Bitsch, d. 29. august 1943 satte sig ud i en bil og kørte til redaktør C. H. Clemmensens hjem. Han havde samme eftermiddag på Østerport station spyttet på en nazistisk kollega og kaldt ham landsforræder. Om aftenen afhentede de tre danske nazister Clemmensen under dække af at være fra politiet. De kørte ham til Flemming-Helweg Larsens sommerhus nordpå og tæskede ham. Det lader ikke til at de havde planlagt en likvidering, men det ender med de alle tre likviderer ham koldblodigt på Lundtoftevej (ud for det nuværende DTU) tidligt om morgenen d. 30. august. Bagefter kører de på arbejde i villaen igen.

A. F. Kriegersvej 3
A. F. Kriegersvej 3

 

 

 

 

 

 

Det er det mord, Søren Kam var anklaget for hele sit liv og som han aldrig blev dømt for. Flemming Helweg-Larsen blev anholdt i befrielsesdagene og lagde alle kort på bordet. Nogle mener han var alt for ærlig – især sammenlignet med mange andre der blev anholdt dengang – og hvis han været mindre ærlig kunne han måske havde klaret frisag. Men Helweg-Larsen betalte den højeste straf og blev som den første dømt til døden med den nye midlertidige dødsstraf med tilbagevirkende kraft, som blev indført lige efter krigen. Man glemte for øvrigt at ophæve den igen, så det var ved et tilfælde langt senere at en embedsmand opdagede vi stadig havde dødsstraf i Danmark. Den blev først afskaffet i 1978!

Har villaen en betydning for jødeaktionen?

D. 30. august  – altså samme dag, som Clemmensen er blevet likvideret, mødes Søren Kam med en anden nazist, Paul Hennig, i kantinen på Kriegersvej. Her taler de om hvor jøderne har deres protokoller, så man kan se navnene på medlemmerne af det mosaiske trossamfund.

Paul Hennig på sit kontor i villaen.

 

 

 

 

 

 

D. 31. august 1943 bliver medlemslisterne stjålet i et væbnet røveri mod trossamfundets formand – overretssagfører Arthur Henriques kontor i Nybrogade 10. Tre bevæbnede mænd, hvoraf Paul Hennig er en af dem, skærer telefonledningerne over og  truer sig til at få udleveret Mosaisk Trossamfunds registre over fødte, viede og døde jøder i København – et register der gik helt tilbage til 1810. Der er teorier om at Helweg-Larsen og Søren Kam var med i røveriet, men det er aldrig opklaret. Hvad der skete med protokollerne efter røveriet er uvist. Men måske endte de her i villaen og blev brugt til at lave de lister over jøder, der skulle anholdes natten mellem d. 1. og 2. oktober.

En aktion hvor 284 mennekser blev arresteret og sejlet til KZ-lejren Theresienstadtd. 2. oktober fra Langelinie. 190 mennesker blev i de kommende uger fanget, mens de forsøgte at flygte til det neutrale Sverige. 8000 nåede at flygte og kunne efter krigen vende tilbage. Mange overlevede helvedet i KZ-lejr på grund af hjælpepakker, men 53 døde.

Søren Kams rolle i tilfangetagelsen af de danske jøder behandles bogen Drabet på Clemmensen af Erik Høgh Sørensen analyseres Søren Kams eventuelle rolle.

Flere billeder fra villaen kan ses på Sørensens hjemmeside HER

Villaen blev overtaget af modstandsbevægelsen

Den 5. maj 1945 overtog modstandsbevægelsen (P3) villaen, hvor de oprettede hovedkvarter. Det var en kort flyttetur, da de før havde holdt til i Randersgade på Heibergskolen og i Østre Gasværk.

Bedre vibrationer i villaen i dag

I dag har en buddhistisk organisation til huse i den gamle villa.
Da jeg kom forbi med en skoleklasse for nyligt, fik vi lov til at komme ind og se. Det er en fantastisk flot villa, som billederne herunder viser. Hvis man er til den slags, er det en meget spændende buddhistisk organisation og der er et flot billede af villaen set fra haven på deres hjemmeside SGI.

A. F. Kriegersvej 3
Indgangen fra hoveddøren.

 

 

 

 

 

 

Det buddhistiske alter i stuen.
Det buddhistiske alter i stuen.

 

 

 

 

 

 

 

Byvandring om 2. Verdenskrig på Østerbro

Villaen er en del af turen: Blandt fjender – 2. Verdenskrig på Østerbro.
Turen kan bestilles af grupper – den kommer også som en åben tur jævntligt. Se hvornår her: Åbne Ture

Da Flammen blev tændt i Faksegade

I Faksegade 3 på Østerbro gemmer sig en dramatisk historie fra 2. Verdenskrig. Det var her den første stikkerlikvidering foregik – eller rettere forsøg på at likvidere en stikker. Det gik nemlig ikke helt som det skulle og det fik konsekvenser for den senere berømte og hårdkogte modstandsmand: Flammen alias Bent Fauerschou Hviid.

Bent Fauerschou Hviid alias Flammen
Bent Fauerschou Hviid alias “Flammen”

Byvandring med overraskelse

Der var nogen der fik sig en ekstra oplevelse, da jeg for en måneds tid siden gik turen – Blandt fjender. En af historierne på turen handler om modstandsgruppen Holger Danskes forsøg på at dræbe en ung kvinde, som stak to modstandsmænd der havde overnattet hos hende. Beboeren som nu bor i lejligheden, hvor dramaet begyndte d. 9. december 1943, havde set de foregående grupper stå foran huset og gennem hjemmesiden her kontaktede han mig. Da jeg kom forbi næste gang med en gruppe blev der lukket op til gangen og Hans, som beboeren hedder, viste os hvor der muligvis var rester af et skudhul fra likvideringen. Det var interessant fordi hullet var ude i opgangen og gav lidt ekstra detaljer til historien.

Dramaet i Ryesgade d. 9. december 1943

Hedvig Delbo var en smuk und norsk kvinde, der boede i Faksegade 3 stuen til højre. Hun havde hjulpet modstandsfolk fra Holger Danske før og om aftenen d. 8. december 1943 bad to modstandsfolk, Jens Lillelund og Svend Otto Nielsen om at overnatte hos hende, da de ikke kunne nå hjem inden spærretiden.
Næste morgen da de to modstandsfolk cyklede afsted, blev de forfulgt af Gestapo. Efter en dramatisk jagt endte Svend Otto Nielsen med at blive skudt og fanget i krydset ved Ryesgade og Østerbrogade. Svend Otto Nielsen med dæknavnet “John” var lidt ældre end de fleste andre modstandsfolk. Han stod for træning og ledelse og var en person de andre så op til. Specielt “Flammen” så “John” som et forbillede.

Svend Otto Nielsen alias "John"
Svend Otto Nielsen alias “John”

 

 

 

 

 

Han var blevet ramt i benet og hans lårbensknogle var brækket.  Stærkt såret blev han slæbt ind i en af bilerne, hvor det lykkedes ham at trække en gemt pistol og skyde en af Gestapofolkene. Så blev han skudt igen og endte med i alt syv skud i kroppen. Gestapo udsatte ham for forhør og torturerede ham kraftigt – blandt andet ved at vrikke hans brækkede ben rundt til han besvimede af smerte.  Svend Otto blev til sidst dødsdømt og henrettet i Ryvangen d. 27. april 1944. (Læs mere om byvandring i Ryvangen)

Officiel meddelelse om Svend Otto Nielsens henrettelse.
Officiel meddelelse om Svend Otto Nielsens henrettelse.

 

 

 

 

 

 

Forsøget på at likvidere Hedvig i Faksegade

Man satte en fælde op for Hedvig Delbo for at sikre mistanken om hendes forræderi. Den viste sig velbegrundet, og et ønske om hævn blandet med en frygt for andre modstandsfolks sikkerhed betød at Danmarks første stikkerlikvidering skulle foregå i Faksegade – et stenkast fra det danske nazihovedkvarter, SS´s hovedkontor og meget tæt selveste det tyske gesandtskab.

Aktionen foregik d. 14. december, og det var Jens Lillelund og “Flammen”, der skulle stå for likvideringen. Lillelund skulle skyde og “Flammen” holde vagt og være assistent inde i opgangen. Udenfor stod flere Holger Danske folk, som desværre så så skumle ud at en kioskejer ringede til politiet, som anholdte de skumle personer spækket med våben. De blev heldigvis sluppet fri igen om aftenen, da politifolkene fandt ud af de var modstandsfolk.

Flammens skæbne beseglet

Tilbage i Faksegade 3 besluttede Lillelund og “Flammen” at gennemfører mordet, på trods af arrestationen af deres venner. De ringede på og en anden kvinde lukkede op. De bad om at tale med Frøken Delbo og da hun kom ud i gangen skød Lillelund hende med et skud. Hvis skudhullet i opgangen passer, så har de fået hende helt ud på trappeopgangen, hvilket måske forklarer panikken der får “Flammen” til at trække Lillelund ud af huset. Han er sikker på at hun er død, men det viser sig hun kun er såret. Hedvig Delbo flygtede til Norge, hvor hun oprindeligt var fra. Missionen var mislykket.

Faksegade 3 - skudhul fra likvidering af Hedvig Delbo
Skudhullet i opgangen. Fotograf. Hans Garde

 

 

 

 

 

Kort tid efter var “Flammen” med til endnu en likvidering, hvor ofret også kun såres. “Flammen” beslutter at det aldrig må ske igen. På det tidspunkt slår han sig sammen med “Citronen” alias Jørgen Haagen Schmidt og sammen bliver de kendt som de mest hårdkogte likvideringseksperter i modstandsbevægelsen. Efter befrielsen blev “John, “Flammen” og “Citronen” kaldt for “de tre store” indenfor modstandsbevægelsen og en æresmarch blev gået for at hylde dem.

Aktionen blev også startskuddet på en lang række likvideringer – ca. 400, foretaget af modstandsbevægelsen. Efter krigen fortsatte ønsket om at dræbe modstanderne og man indførte dødsstraf med tilbagevirkende kraft.  46 mennesker blev henrettet. Dødsstraffen var kun tænkt som midlertidigt, men blev først ophævet i 1978!

Hedvig Delbo dræbes på Vesterbro

Hedvig Delbo dukkede senere op i København igen under et nyt navn, men det opsnusede modstandsbevægelsen og d. 9. marts 1944 blev Delbo skudt med adskillige skud i Sankelmarksgade 30, 2. sal på Vesterbro af modstandsmanden Gunnar Dyrberg.

Hvis du vil læse mere om sagen og læse Hedvig Delbos egen version af historien, så har det Kongelige Bibliotek en samling dokumenter her: Læs mere om Hedvig Delbo

Du kan også læse mere i nedenstående bøger –  og du kan selvfølgelig komme med og se stedet og høre hele historien på denne tur:
Blandt fjender – 2. Verdenskrig på Østerbro

Stor tak til Hans for at vise os skudhullet og åbne døren for os. Og stor tak til fotograf Hans Garde som lige var på pletten med kameraet til at dokumentere det.

Litteratur:

Peter Birkelund: Sabotør i Holger Danske. 2015
Thomas Hjortsø og Preben Lund: John. Frihedskæmper og charmør. 2013
Gunnar Dyrbjerg: De ensomme ulve. 2009Bob Ramsing: Chr. U. og hans venner. 1985

Lys i mørket 4. maj

“Skal vi ned på gaden og brænde vores gardiner af nu?”, spurgte mine sønner mig, da jeg tændte lys og satte dem i vinduet for lidt siden. De har hørt efter, når jeg har fortalt om afslutningen på Anden Verdenskrig her i Danmark.
D. 4. maj tænder mange lys for at mindes d. 4. maj 1945, hvor man i radioen kunne høre beskeden om at tyskerne havde overgivet sig i Danmark. I de fem år besættelsen stod på skulle man have mørklægning – dvs. man skulle have sorte mørklægningsgardiner, for at beskytte sig mod luftbombardement. Da befrielsesbudskabet kom, rev mange mørklægningsgardinerne ned og nogle gik ud på gaden og brændte dem på store bål. Man tændte lys i vinduerne og i Sverige på den anden side af øresund, bemærkede man at lyset var brudt frem efter fem års mørke i Danmark. Det var den historie mine børn havde hørt, da de mente det var tid til en utraditionel udskiftning af gardinerne.

I dag tænder vi lyset, både for at at huske krigen og de mange mennesker der omkom dengang og for at vise  at vi ikke har glemt hvilke lidelser totalitære ideer kan føre med sig.

Vil du høre mere om krigen kommer der meget snart byvandringer med det tema. Hold øje med siden her og på Facebook