Østerbro Teater Republique opsætter et teaterstykke om krigen og befrielsen med premiere 31. oktober. Manuskriptforfatteren, Lucas Svensson, har fået inspirationen på byvandringen – Blandt fjender – som jeg sammensatte for at vise de forskellige fjendskaber mellem tyske nazister, danske nazister, modstandsfolk og frivillige i Waffen-SS – og de meget små geografiske cirkler disse mennesker optrådte i.
I stykket, De befriede, har Teater Republique givet flere af byvandringens personer nyt liv – blandt andet indvandrerkvinden, Jolanda, der arbejdede for modstandsgruppen Holger Danske og havde et privat våbenlager i sit hjem. Og det på trods af at hun var enlig mor med tre børn.
Det er en stor glæde, at en byvandring kan give grundbund for et teaterstykke. Især fordi det er en vigtig historie, som viser at krigen ikke endte d. 5. maj 1945 for alle. De valg der blev truffet under besættelsen kunne få alvorlige konsekvenser for hele familier i flere generationer. Den dag i dag er der familier med uforløste historier, fortielser og uløste konflikter.
Berlingske Tidende var med på tur
Vil du læse mere om turen, så var Berlingske Tidende med på turen. Bent Blüdnikow var begejstret og selvom han fik et par detaljer lidt forkert, blev det en god artikel. (en pointe med turen er, at man kunne melde sig til SS allerede fra september 1940, på trods det var ulovligt og længe før Frikorps Danmark – i artiklen står der 1942 i stedet for 1940)
Hvis du er interesseret i turen, kan du altid kontakte mig – jeg lever for at formidle historien og lige meget hvor mange eller få I er, kan vi finde ud af en tur. SKRIV TIL MIG – JEG SVARER SÅ HURTIGT SOM MULIGT
I samarbejde med Byvandring.nu afholdes en række åbne byvandringer mellem 9. april og 5. maj. Datoerne indikerer det handler om besættelsen, eftersom det var 9. april 1940 Tyskland besatte Danmark, og det var 5. maj 1945 besættelsen ophørte.
Du kan downloade en programoversigt lavet som et illegalt flyveblad her:
Tryk og få programmet som pdf
Her er datoerne for byvandringerne
og nederst link til billetbestilling:
Fredag 13. april kl. 10: Prøvetur om Nørrebro under besættelsen med Paul Hartvigson
Søndag 15. april kl. 12: Krigens skæbner på Københavns gamle kriger-kirkegårde med Morten Lander Andersen
Søndag 22. april kl. 14: Vesterbro gør modstand
med Thomas Warburg
Torsdag 26. april kl. 17: Krigens tid i Kongens København
med Lone Jeppesen
OBS vi ender på Kastellet til Store Hvededag og vi giver hvedeknopper!
Lørdag 28. april kl. 14: Indre By under besættelsen
med Winnie Ebert
Søndag 29. april kl. 10: Blandt fjender – Østerbro under krigen
med Morten Lander Andersen
Torsdag 3. maj kl. 17: Kogepunktet – Nørrebro under besættelsen
med Paul Hartvigson
Søndag 6. maj kl. 10: Aktionen mod Riffelsyndikatet
med Morten Lander Andersen
Gratis arrangementer:
HUSK det traditionelle fakkeloptog på Vesterbro 4. maj medstart på Halmtorvet kl. 19:30
5. maj afholder vi alsang og eftertanker på Axeltorv kl. 20:30
Da Tyskland invaderede Danmark d. 9. april 1940, skete der faktisk ikke de helt store forandringer. Samfundet fortsatte nogenlunde som før. Den danske hær var der stadig, det danske politi fortsatte med at patruljere og politikerne fortsatte deres arbejde. På trods af at et diktatur havde besat landet, kunne demokratiet fortsætte (alt dette ændrede sig dramatisk i august 1943).
Der hvor man mærkede besættelsen de første dage, var herrefolkets overtagelse af passende bygninger til besættelsesmagtens forskellige organisationer. Et af de mere eksotiske var oprettelses af Germanische Leitstelle på A. F. Kriegersvej 3. Villaen husede egentlig den kinesisk ambassade, men blev som mange andre villaer på Østerbro, overtaget af tyskerne. Germanische Leitstelle var SS i udlandet.
En frivillig melder sig til SS. i alt 6000 danskere meldte sig til Waffen-SS. Billedet er sandsynligvis fra Kriegersvej.
Waffen-SS var oprindeligt Hitlers personle livvagt. De udviklede sig til en politisk hærenhed af rendyrkede nazisoldater. De var fanatiske og meget ivrige i kamp. Måske derfor led de store tab og der blev hurtigt brug for flere soldater. En måde at skaffe friske tropper var at åbne op for ikke-tyskere. Man skulle selvfølgelig være raceren for at være med i SS, men Hitler mente at hollændere, belgier, nordmænd, finnere og danskere havde passende blod i årene. SS-hvervekontorer kom til i disse lande allerede i 1940. Det er et år før Frikorps Danmark blev oprettet, som også var en SS-enhed. En ren dansk SS-enhed, som forøvrigt havde hvervekontor i Rosenvænget 30-32, hvor det danske nazistparti havde hovedkontor.
Mange af SS-aktiviteterne flyttede omkring 1942 til Persilhuset i Jernbanegade 7, men SS-hovedkontoret på A. F. Kriegersvej bestod lige indtil 5. maj 1945.
Søren Kam og det første tyske terrormord
Det var i denne bygning Søren Kam havde kontor i en kort tid, mens han opbyggede et nyt dansk SS-korps – Shalburgkorpset – på direkte og personlig opfordring af Heinrich Himmler – øverste leder af Gestapo og SS.
Det var også herfra at Søren Kam sammen med to andre danskere, Knud Flemming Helweg-Larsen og Jørgen Valdemar Bitsch, d. 29. august 1943 satte sig ud i en bil og kørte til redaktør C. H. Clemmensens hjem. Han havde samme eftermiddag på Østerport station spyttet på en nazistisk kollega og kaldt ham landsforræder. Om aftenen afhentede de tre danske nazister Clemmensen under dække af at være fra politiet. De kørte ham til Flemming-Helweg Larsens sommerhus nordpå og tæskede ham. Det lader ikke til at de havde planlagt en likvidering, men det ender med de alle tre likviderer ham koldblodigt på Lundtoftevej (ud for det nuværende DTU) tidligt om morgenen d. 30. august. Bagefter kører de på arbejde i villaen igen.
A. F. Kriegersvej 3
Det er det mord, Søren Kam var anklaget for hele sit liv og som han aldrig blev dømt for. Flemming Helweg-Larsen blev anholdt i befrielsesdagene og lagde alle kort på bordet. Nogle mener han var alt for ærlig – især sammenlignet med mange andre der blev anholdt dengang – og hvis han været mindre ærlig kunne han måske havde klaret frisag. Men Helweg-Larsen betalte den højeste straf og blev som den første dømt til døden med den nye midlertidige dødsstraf med tilbagevirkende kraft, som blev indført lige efter krigen. Man glemte for øvrigt at ophæve den igen, så det var ved et tilfælde langt senere at en embedsmand opdagede vi stadig havde dødsstraf i Danmark. Den blev først afskaffet i 1978!
Har villaen en betydning for jødeaktionen?
D. 30. august – altså samme dag, som Clemmensen er blevet likvideret, mødes Søren Kam med en anden nazist, Paul Hennig, i kantinen på Kriegersvej. Her taler de om hvor jøderne har deres protokoller, så man kan se navnene på medlemmerne af det mosaiske trossamfund.
Paul Hennig på sit kontor i villaen.
D. 31. august 1943 bliver medlemslisterne stjålet i et væbnet røveri mod trossamfundets formand – overretssagfører Arthur Henriques kontor i Nybrogade 10. Tre bevæbnede mænd, hvoraf Paul Hennig er en af dem, skærer telefonledningerne over og truer sig til at få udleveret Mosaisk Trossamfunds registre over fødte, viede og døde jøder i København – et register der gik helt tilbage til 1810. Der er teorier om at Helweg-Larsen og Søren Kam var med i røveriet, men det er aldrig opklaret. Hvad der skete med protokollerne efter røveriet er uvist. Men måske endte de her i villaen og blev brugt til at lave de lister over jøder, der skulle anholdes natten mellem d. 1. og 2. oktober.
En aktion hvor 284 mennekser blev arresteret og sejlet til KZ-lejren Theresienstadtd. 2. oktober fra Langelinie. 190 mennesker blev i de kommende uger fanget, mens de forsøgte at flygte til det neutrale Sverige. 8000 nåede at flygte og kunne efter krigen vende tilbage. Mange overlevede helvedet i KZ-lejr på grund af hjælpepakker, men 53 døde.
Den 5. maj 1945 overtog modstandsbevægelsen (P3) villaen, hvor de oprettede hovedkvarter. Det var en kort flyttetur, da de før havde holdt til i Randersgade på Heibergskolen og i Østre Gasværk.
Bedre vibrationer i villaen i dag
I dag har en buddhistisk organisation til huse i den gamle villa.
Da jeg kom forbi med en skoleklasse for nyligt, fik vi lov til at komme ind og se. Det er en fantastisk flot villa, som billederne herunder viser. Hvis man er til den slags, er det en meget spændende buddhistisk organisation og der er et flot billede af villaen set fra haven på deres hjemmeside SGI.
I Faksegade 3 på Østerbro gemmer sig en dramatisk historie fra 2. Verdenskrig. Her forsøgte modstandsgruppen Holger Danske at likvidere en stikker. Historien fik konsekvenser for den senere berømte og hårdkogte modstandsmand: Flammen alias Bent Fauerschou Hviid.
Bent Fauerschou Hviid alias “Flammen”
Med Gestapo i hælene
Hedvig Delbo var en smuk ung norsk kvinde, der boede i Faksegade 3 stuen til venstre. Hun havde hjulpet modstandsfolk fra Holger Danske før og om aftenen d. 8. december 1943 bad to modstandsfolk, Jens Lillelund og Svend Otto Nielsen, om at overnatte hos hende da de ikke kunne nå hjem inden spærretiden. Jens og Svend var vigtige personer i ledelsen af Holger Danske på dette tidspunkt. Næste morgen da de to modstandsfolk cyklede afsted, blev de forfulgt af Gestapo. Efter en dramatisk jagt endte Svend Otto Nielsen med at blive skudt og fanget i krydset ved Ryesgade og Østerbrogade. Svend Otto Nielsen med dæknavnet “John” var lidt ældre end de fleste andre modstandsfolk. Han var en person de andre så op til.
Svend Otto Nielsen alias “John”
Svend Otto Nielsen blev hårdt såret og endte efter en dramatisk anholdelse med at komme til forhør med i alt syv skud i kroppen. Ingen af sårene var dødelige, så derfor mente Gestapo godt man kunne udsætte ham for forhør. De torturerede ham kraftigt, men Svend Otto var en hård negl. De fik intet ud af ham. Svend Otto blev til sidst dødsdømt og henrettet i Ryvangen d. 27. april 1944. (Læs mere om byvandring i Ryvangen)
Officiel meddelelse om Svend Otto Nielsens henrettelse.
Forsøget på at likvidere Hedvig i Faksegade
Man fik en mistanke om at det var Hedvig, der havde kontaktet Gestapo. Man satte en fælde for at sikre mistanken om hendes forræderi. Hedvig kendte mange andre modstandsfolk. Den viste sig velbegrundet. Hun var alt for farlig for modstandskampen, når hun nu havde skiftet side. Man besluttede at likvidere hende.
Den 14. december 1943 begyndte aktionen. Det var Jens Lillelund og en ny mand i gruppen, Bent Fauerschou-Hviid, med dæknavnet “Flammen”, der skulle stå for likvideringen. Lillelund skulle skyde og “Flammen” holde vagt og være assistent inde i opgangen. Udenfor stod flere Holger Danske folk, som desværre så så skumle ud at en kioskejer ringede til politiet, som anholdte de skumle personer spækket med våben. De blev heldigvis sluppet fri igen om aftenen, da politifolkene fandt ud af de var modstandsfolk.
Flammens skæbne beseglet
Tilbage i Faksegade 3 besluttede Lillelund og “Flammen” at gennemfører mordet, på trods af arrestationen af deres venner. De ringede på og en anden kvinde lukkede op. De bad om at tale med Frøken Delbo og da hun kom ud i gangen skød Lillelund hende. Bent Fauerchou-Hviid gik i panik og mente at de skulle skynde sig væk. Det viste sig at Hedvig kun var såret. Hun gik straks efter under jorden. Missionen var mislykket.
Beboerne i Faksegade 3 har i opgangen lige ud for Hedvig Delbos lejlighed et hul i træpanelet. Historien siger at det er et skudhul fra aktionen. Det kan dog diskuteres, men det er en god historie. Billedet herunder er fra en byvandring, hvor vi blev inviteret indenfor for at se hullet. Tak for den oplevelse.
Skudhullet i opgangen. Fotograf. Hans Garde
Kort tid efter var “Flammen” med til endnu en likvidering, hvor ofret også kun såres. “Flammen” besluttede at det aldrig måtte ske igen. På det tidspunkt slår han sig sammen med “Citronen” alias Jørgen Haagen Schmidt og sammen bliver de kendt som de mest hårdkogte likvideringseksperter i modstandsbevægelsen. Efter befrielsen blev “John, “Flammen” og “Citronen” kaldt for “de tre store” indenfor modstandsbevægelsen og en æresmarch blev gået for at hylde dem.
Aktionen blev også startskuddet på en lang række likvideringer – ca. 400, foretaget af modstandsbevægelsen. Efter krigen fortsatte ønsket om at dræbe modstanderne og regringen indførte dødsstraf med tilbagevirkende kraft. 46 mennesker blev henrettet. Dødsstraffen var kun tænkt som midlertidigt, men blev først ophævet i 1978!
Hedvig Delbo dræbes på Vesterbro
Hedvig Delbo dukkede senere op i København igen under et nyt navn, men det opsnusede modstandsbevægelsen og d. 9. marts 1944 blev Delbo skudt med adskillige skud i Sankelmarksgade 30, 2. sal på Vesterbro af modstandsmændene Patrick Schultz og Gunnar Dyrberg.
Hvis du vil læse mere om sagen og læse Hedvig Delbos egen version af historien. En historie der handler om følelser for forskellige mænd og lader til at have være årsagen til hendes samarbejde med Gestapo. Det Kongelige Bibliotek en samling dokumenter her: Læs mere om Hedvig Delbo
Stor tak til Hans for at vise os skudhullet og åbne døren for os. Og stor tak til fotograf Hans Garde som lige var på pletten med kameraet til at dokumentere det.
Stor tak til Thomas Hilleberg fra Facebook gruppen: Holger Danske Modstandsgruppen for detaljer – i gruppen er også et link til en lydoptagelse af Jens Lillelund, der selv fortæller om dagen hvor han og Svend blev forfulgt af Gestapo: Lyt til Jens Lillelunds fortælling her
Litteratur:
Peter Birkelund: Sabotør i Holger Danske. 2015 Thomas Hjortsø og Preben Lund: John. Frihedskæmper og charmør. 2013 Gunnar Dyrbjerg: De ensomme ulve. 2009Bob Ramsing: Chr. U. og hans venner. 1985
AOF tur om Ryvangen aflyst – men der er mulighed for en ny dato – og så en hel særlig kur mod dræbersnegle
Den nye tur om Ryvangen – fra kaserne til mindelund og naturpark er blevet aflyst af AOF d. 11. september 2016 på grund af for få tilmeldte. Men da der alligevel har været en fortvivlet efterspørgsel på turen, kommer der en ny dato – Søndag d. 25. september kl .10 – 12:30 med mødested foran Mindelundens indgang.
Billet koster 100 kr. og kan købes her: BILLETTO
Der er også stadig pladser til den samme tur i morgen lørdag d. 3. september kl. 13 – 15:30 – Billet kan købes her: BILLETTO
Og hvad har al det med dræbersnegle at gøre?
Turen handler ikke kun om modstandskamp under 2. Verdenskrig og henrettede unge skæbner, men er en helhedsfortælling om Ryvangen. Inde på det område som i dag er en fantastisk naturpark, er der et rigt og unikt plante- og dyreliv. Der findes for eksempel en sjælden tægeart – Stribetægen – og en særlig god plante til kryddersnaps – Gul snerre også kaldet Jomfru Marias sengehalm.
Et andet særligt væsen er Leopardsneglen.
Da jeg før sommerferien havde en 4. klasse med på tur i området fandt vi en masse af disse grå- og sort-stribede snegle. Børnene var blevet voldsomt inspireret af mine fortællinger om soldaternes byggerier i området og gik på arkæologisk jagt. De fandt faktisk en brokonstruktion i jorden – og en masse Leopardsnegle.
Ungerne havde ret nørdet viden om dyr og fortalte mig begejstret at sneglene var sjældne og vildt gode til at udrydde dræbersnegle. Jeg klappede dem pænt på hovedet og sagde de var dygtige, men troede ikke helt på dem.
Men de havde faktisk ret. Jeg ved ikke helt hvor sjældne de er, men de er ret gode til at udrydde dræbersnegle. De har en helt særlig appetit for de irriterende bæster, er hurtigere end dem og formere sig meget mindre. Alt i alt et rimeligt godt bytte i haven. Hvis de er sjældne, ved I nu hvor I kan finde dem.
The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.
