Østerbros kirkegårde er fyldt med faldne fra de Slesvigske krige — Treårskrigen og krigen i 1864. Turen byder på massegrave og skæbner fra krigen.
Mød op ved indgangen til Garnisons kirkegård ved hjørnet af Kristianiagade og Dag Hammerskjölds Allé (ved siden af Ny Kredit) kl. 12:00 — turen varer ca. 2 timer og ender på Holmens kirkegård.
Kan du ikke vente til søndag, kan jeg anbefale denne video fra Museum Sønderjylland, der giver et overblik over stormen på Dybbøl d. 18. april 1864. På turen møder vi flere hovedpersoner fra denne skæbnesvangre dag.
“Den danske nationale identitet og nationalisme opstod for mig at se først i forbindelse med danske grundlov i 1849 og den første slesvigske krig fra 1848 til 1850, hvor den danske regerings soldater kæmpede mod den slesvig-holstenske oprørshær. Jeg blev udråbt til landsforræder, da jeg i sin tid kaldte konflikten for en borgerkrig, for i dansk mytologi er den nemlig blevet til en krig mellem mægtige Tyskland og heroiske Danmark. “
Det virker absurd, at Uffe Østergaard er blevet kaldet landsforræder, for at kalde den første slesvigske krig, aka Treårskrigen (1848-1850) for en borgerkrig. På min byvandring om 1864, hvor den første slesvigske krig også behandles, læser jeg hver gang op af et brev fra Olaf Rye til sin kone, hvor han selv kaldte krigen for en borgerkrig:
“Intet er skrækkeligere end en sådan borgerkrig, hvor man ved hvert skridt møder en broder.”
Olaf Rye faldt i slaget ved Fredericia og blev begravet der, men blev gravet op og genbegravet på Garnisons Kirkegård, ligesom så mange andre krigere fra de slesvigske krige.
Vil du have et hurtigt overblik over Treårskrigen og 1864 – så tjek denne app ud, lavet som et supplement til byvandringen, men fungerer fint alene.
Var krigen i 1864 en borgerkrig?
Det er ikke normalt at anse krigen i 1864 for en borgerkrig, da konflikten mellem Det Tyske Forbund og Danmark var meget mere formel, men jeg vil mene at også Den Anden Slesvigske krig – krigen i 1864, reelt var en borgerkrig for mange familier og i selve området, Slesvig-Holsten. Problemet var at konflikten fra den første slesvigske krig aldrig blev løst, og befolkningerne i fyrstendømmerne stadig var splittede om forholdet mellem dansk og tysk kultur.
Det Danmark vi kender i dag som et homogent monokulturelt land, blev født ud af en konstruktion, som blev kaldt helstaten og som var en multikulturel konstruktion, der indtil 1814 også bestod af Norge.
Tysk kultur var dominerende i det sydslesvigske område og Holsten, samt Lauenborg. Fyrstendømmerne udgjorde i alt ca. 40 % af Danmarks befolkning omkring 1864, så den tyske kultur var en væsentlig del af den danske og konflikten mellem dansk og tysk splittede området og familier i hele landet.
Fødslen af det Danmark vi kender i dag var blodig og det har givet mange smertefulde oplevelser, som stadig i dag kan give voldsomme følelser. Måske er det disse følelser, som Uffe Østergaard har fået at mærke, da han kom med sine ellers helt igennem historisk holdbare mening om at konflikten 1848-1850 var en borgerkrig.
Læs mere om konflikten i 1864 i denne artikel.
Har du fået lyst til at kalde mig en landsforræder, eller har du fået lyst til at vide mere og møde personer fra krigene så mød op til den næste byvandring om 1864.
Det foregår på Københavns ældst bevarede kirkegårde – Garnisons – og Holmens kirkegårde. Læs mere om byvandringen her.
På en af de sidste byvandringer, kom der gode spørgsmål omkring Københavns befæstning, og om kanonerne på Charlottenlundfortet havde noget at gøre med englændernes angreb på København i 1807?
Charlottenlundfortet
Charlottenlundfortet er fra 1886 og er en del af Københavns nyere befæstning, som ligger som en ring omkring Storkøbenhavn og blev bygget i tiden mellem 1885 og 1894.
Det var især krigen med Tyskland og Østrig i 1864, der satte gang i forsvarsværket, men det var englændernes bombardement i 1807, der viste at Københavns volde ikke var et effektivt forsvar mere. Derfor hænger englændernes bombardement af København i 1807 og opførelsen af Charlottenlundfortet faktisk sammen.
Spørgsmålet gav også anledning til at tale lidt om 1. Verdenskrig, da den nye befæstning faktisk var med til at holde Danmark neutralt og holdt Det Tyske Kejserrige væk. Og så er det altid godt at tale om 1. Verdenskrig. Historiekanonen i skolen har nemlig ikke 1. Verdenskrig med og det er en skam, da 1. Verdenskrig er omdrejningspunktet for alle de moderne krige.
Apps om Københavns nyere befæstning
Hvis man i ferien vil besøge Københavns befæstningsanlæg, vil jeg anbefale en række apps, som firmaet Bysted A/S har produceret i forbindelse med istandsættelsen og synliggørelsen af fæstningsanlægget.
Begynd med at hente den app, der hedder Befæstningen. Der kan du læse om befæstningen og få overblik over de mange anlæg og meget mere.
Den næste app, du skal downloade kan f.eks. være Oversvøm. En del af fæstningsanlægget bestod af et område, der kunne oversvømmes i tilfælde af fjenden skulle komme mod København. Oversvømmelsen blev aldrig foretaget, men du kan virtuelt gøre det. Det er smart, enkelt og sjovt lavet. F.eks. skal man sprænge Klampenborg galopbane i stykker (sejt) for at vandet kan komme til. App’en bruger augmented reality på en fin og nem måde. Prøv det!
Fra den app kan du finde flere små apps, som er lavet omkring befæstningen. F.eks. om fortet i Charlottenlund, som skal befæstes inden den verdensomspændende krig bryder ud i 1914 (1. Verdenskrig). Det skal ske on location, og jeg får lyst til at køre ud til fortet, for at løse opgaven. Måske gør du også.
Hør historien om Københavns gamle befæstning på byvandring efter ferien.
Har du fået lyst til at vide hvor den gamle befæstning lå og se rester af de gamle volde, og høre mere om krigene, så hold øje med Østerbrobyvandring på Facebook, hvor der bliver annonceret byvandringer i august måned.
Jeg leger også med apps til byvandringerne – ikke så tjekkede som dem Bysted A/S laver, men mere enkle ting der skal hjælpe med at forstå fortiden. De giver mest mening sammen med byvandringen. Mine apps kan ikke hentes i app store, men skal hentes her på siden, under de enkelte byvandringer.
Layar er en app, der smelter den digitale og fysiske verden sammen.
Med den app kan du se forskellige ting i nærheden af dig med din smartphone. Blandt andet Københavns befæstning. Her er hvad du skal gøre:
Hent app’en Layar. I højre hjørne kan du vælge lag (layers). Søg efter Københavns befæstning. Vælg det layar og hold telefonen op og tag en runde rundt og se hvordan befæstningen dukker op med forskellige informationer.
Det kaldes augmented reality og er ret smart.
Har du fundet interessante layars – så skriv endelig.
Scan koden og tilføj linket til din hjemmeskærm. QR kodens link: http://milland.org/400NedTurApp/index.html
App’en er en Mobil Web App. Det vil sige den fungere på alle mobile platforme, men den kræver at være online på nettet for at virke.
Teknisk er den en mobil webside. App’en er ikke kommerciel, da den ikke kan sælges gennem appstore eller googleplay.
Den er et supplement til formidlingen på 2014 jubilæumsturen, som går gennem tre store konflikter, der betød store ændringer i Danmarkshistorien.
The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.
