Tag Archives: 1864

Kanoner på Østerbro brugt i krigen 1864

Der var flere interessante spørgsmål ved sidste byvandring om krigen i 1864. Bl.a. om søslaget ved Rügen d. 17. marts 1864 og om kanonerne på Kastellet havde været med i krigen.

Søslagene 1864

På turen mødte vi en massegrav på Holmens Kirkegård med faldne søfolk fra ved Helgoland 9. maj 1864 og slaget ved Rügen, 17. marts 1864. Søslagene hører man sjældent om, når man taler om krigen i 1864 og slet ikke slaget ved Rügen, men begge slag viste at på havet dominerede den danske flåde.
Den danske flåde blokerede hele krigen de preussiske havne. D. 17.marts forsøgte den preussiske flåde at bryde blokaden, men måtte trække sig tilbage efter ca. to timers kamp med fregatten Sjælland i hælene. Østrig forsøgte sig også i de danske farvande med større krigsskibe, men i slaget ved Helgoland mødte de den stærke danske flåde og måtte trække sig tilbage.
Kommer du forbi Ebeltoft, kan du besøge et af skibene fra det slag: fregatten Jylland.
Det kan virke sært at Østrig havde en flåde, men dengang var Østrig et stort kejserrige med adgang til middelhavet.

Kastellets kanoner og krigen 1864

På vandringen blev der også talt om kanonerne på Kastellets voldanlæg og hvorvidt de havde været med i krigen 1864. Det viser sig at der er er et par stykker, der faktisk var med og at en af dem med på fregatten Sjælland i kampen ved Rügen 17. marts 1864. Læs om det på Kastellets Venners hjemmeside. Der står også at den senere kom ombord på korvetten Heimdal, som var med i slaget ved Helgoland d. 9. maj 1864, men historien melder ikke om den også var med i den kamp.

I artiklen bliver også nævnt en kanon som var med i forsvaret af Fredericia i 1864, hvor den d. 20. marts havde en duel med et østrigsk kanonbatteri. Kampene ved Fredericia gled hurtigt over i en belejring med få kampe. Det 8. regiment, som man følger i Bornedals 1864 tv-serie, kom først til Fredericia efter tilbagetrækningen fra Dannevirke, men da der ikke skete så mange kampe der i forhold til Dybbøl skanserne, blev regimentet sejlet til Dybbøl få dage før den preussiske storm. Det var 8. regiment der med dødsforagt kastede sig mod den fremstormende preussiske hær og blev nærmest udraderet i kampene foran Dybbøl Mølle.
Fredericia fæstningen blev opgivet efter slaget ved Dybbøl og blev rømmet mellem d. 26. – 28. april. Den østrigske hær kunne således indtage byen uden kamp og Fredericia var besat ind til november 1864. Læs mere om Fredericia i 1864 på Fredericias museums hjemmeside.

 

 

Hvor mange danskere døde i krigen 1864?

Ved sidste byvandring om 1864 fik jeg spørgsmålet om, hvor mange der døde i krigen 1864. Jeg måtte umiddelbart melde pas, men her er de officielle danske tal:
1500 døde
3400 sårede
1900 savnede
8300 fanger

Tallene skal dog tages med forbehold. Blandt de sårede, var der et antal der døde efterfølgende og blandt de savnede, må man også regne med at der var en del døde. Her er artiklen om antallene af danske døde og sårede i krigen 1864.
Artiklen konkludere at 1864 faktisk ikke var så blodig en krig i forhold til de preussiske krige, der fulgte efter – krigen mod Østrig-Ungarn (1866) og Frankrig (1870).
Artiklen er fra siden: danmarkshistorien.dk og fra temaet om 1864.

Stormen på Dybbøl skanserne 18. april 1864

Stormen på Dybbøl skanserne om morgen d. 18. april er en blodig affære, når man tænker på myrderierne foregik på max. 4 timer og langt de fleste faldt de første par timer af slaget.
I tiden op til stormen fra d. 20. februar til stormen d. 18. april, dør der 315 soldater og 684 såredes. På de få timer stormen varer – fra kl. 10 til de sidste soldater er kommet over til Sønderborg ved 14 tiden – dør der 379 soldater og 920 såredes. 646 blev meldt savnede.
Preusserne havde i alt ca. 1200 døde og sårede ved slaget på Dybbøl skanserne.

Slaget om Als 29. juni – 1. juli 1864

Efter fredsforhandlingerne i London brød sammen indtog Preusserne Als, hvor den danske hær mistede 216 soldater og 2932 enten blev sårede, taget til fange eller meldt savnede. Efter dette slag var den danske hær slået og vejen lå åben for Preusserne og Østrigerne for at indtage resten af Danmark.
Det gjorde de heldigvis ikke.

Næste byvandring om 1864

En del af de døde fra slagene er begravet på Østerbro i København på de militære kirkegårde: Garnison og Holmens kirkegårde. Læs mere om turen her – 1864 på Østerbro.
Der er mulighed for at møde dem og blive klogere på krigen i 1864 – find den næste byvandring her – eller bestil en ved at kontakte mig.

Tv-serien 1864 og historisk korrekthed?

Film om historiske emner og om deres historiske korrekthed er et emne historikere elsker at diskutere. Tv-serien 1864 af Ole Bornedal har sat gang i diskussionen igen og det er godt, fordi det er altid nødvendigt at vi har et kritisk øje på fortiden og især hvordan vi i nutiden fortolker denne fortid.
Fortolkningen af historien er altid bundet af den tid, der fortolker den. Tænk over det og hvis du vil have et overblik over diskussionen om film og historisk korrekthed, så kan jeg varmt anbefale dette blog indlæg:

BLOG INDLÆG FRA UCL (University College Lillebælt)

Og så håber jeg ikke, at jeg ødelægger noget ved at fortælle at brødrene vi skal møde i serien er fiktive personer. Brødrene Schau er derimod ikke fiktive personer og deres gravstene er meget virkelige. Hør om dem og se gravstenene på byvandringen 1864 Det kan du allerede på søndag d. 12/10 2014

Apps til Københavns befæstning

På en af de sidste byvandringer, kom der gode spørgsmål omkring Københavns befæstning, og om kanonerne på Charlottenlundfortet havde noget at gøre med englændernes angreb på København i 1807?

Charlottenlundfortet
Charlottenlundfortet

Charlottenlundfortet er fra 1886 og er en del af Københavns nyere befæstning, som ligger som en ring omkring Storkøbenhavn og blev bygget i tiden mellem 1885 og 1894.

Det var især krigen med Tyskland og Østrig i 1864, der satte gang i forsvarsværket, men det var englændernes bombardement i 1807, der viste at Københavns volde ikke var et effektivt forsvar mere. Derfor hænger englændernes bombardement af København i 1807  og opførelsen af Charlottenlundfortet faktisk sammen.
Spørgsmålet gav også anledning til at tale lidt om 1. Verdenskrig, da den nye befæstning faktisk var med til at holde Danmark neutralt og holdt Det Tyske Kejserrige væk. Og så er det altid godt at tale om 1. Verdenskrig. Historiekanonen i skolen har nemlig ikke 1. Verdenskrig med og det er en skam, da 1. Verdenskrig er omdrejningspunktet for alle de moderne krige.

Apps om Københavns nyere befæstning

Hvis man i ferien vil besøge Københavns befæstningsanlæg, vil jeg anbefale en række apps, som firmaet Bysted A/S har produceret i forbindelse med istandsættelsen og synliggørelsen af fæstningsanlægget.
Begynd med at hente den app, der hedder Befæstningen. Der kan du læse om befæstningen og få overblik over de mange anlæg og meget mere.

Den næste app, du skal downloade kan f.eks. være Oversvøm. En del af fæstningsanlægget bestod af et område, der kunne oversvømmes i tilfælde af fjenden skulle komme mod København. Oversvømmelsen blev aldrig foretaget, men du kan virtuelt gøre det. Det er smart, enkelt og sjovt lavet. F.eks. skal man sprænge Klampenborg galopbane i stykker (sejt) for at vandet kan komme til. App’en bruger augmented reality på en fin og nem måde. Prøv det!

Fra den app kan du finde flere små apps, som er lavet omkring befæstningen. F.eks. om fortet i Charlottenlund, som skal befæstes inden den verdensomspændende krig bryder ud i 1914 (1. Verdenskrig). Det skal ske on location, og jeg får lyst til at køre ud til fortet, for at løse opgaven. Måske gør du også.

Hør historien om Københavns gamle befæstning på byvandring efter ferien.

Har du fået lyst til at vide hvor den gamle befæstning lå og se rester af de gamle volde, og høre mere om krigene, så hold øje med Østerbrobyvandring på Facebook, hvor der bliver annonceret byvandringer i august måned.
Jeg leger også med apps til byvandringerne – ikke så tjekkede som dem Bysted A/S laver, men mere enkle ting der skal hjælpe med at forstå fortiden. De giver mest mening sammen med byvandringen. Mine apps kan ikke hentes i app store, men skal hentes her på siden, under de enkelte byvandringer.