Kanonkugle i Randersgade

På en byvandring fik jeg et spørgsmål om en kanonkugle, jeg ikke havde set før. I Randersgade lige overfor Lutherkirken (Martin Luther statuen stirrer direkte på den) sidder der en fin kanonkugle i en nyere bygning. Jeg ved ikke noget om dens herkomst – måske du ved noget? Skriv endelig en kommentar!

Kanonkuglen er sandsynligvis fra englændernes bombardement af København i sommeren 1807.

England angreb Danmark i 1807 og omringede København med 30.000 soldater. Efter kampe foran voldene begyndte et af napoleonskrigenes mest spektakulære angreb på en hovedstad. Københavns bombardement stod på fra. d. 2. til 5. september.
I alt skød englænderne 6.400 granater, 5.000 kanonkugler og 300 brandraketter mod København under bombardementet.

Området fra Vor Frue Kirke til hvor Nørreport station ligger i dag, blev sønderbombet. Da man genopbyggede området fandt man mange kanonkugler, som man indmurede i de nye huse. Det var for at senere generationer ikke skulle glemme englændernes grove angreb. I indre by er det især i baggårdene man skal finde disse kanonkugler.
Allerede i oktober 1807 bemærkede det liberale blad, Politivennen, at indmurede kanonkugler var ved at blive mode:

“Udgiveren har bemærket at ikke så få husejere i deres mure indsætter de bomber, som havde gennemboret dem. Udgiveren vil langt fra kritisere dette. Der opstår på denne måde et iøjnefaldende historisk minde om dette spektakulære overfald, der ved sin anskuelighed kan virke endog på ufødte slægter. Han dadler lige så lidt den, der sætter en passende indskrift på sådanne indmurede bomber. Men han ville ønske, og råder enhver husejer, at disse indmuringer ikke sker uden at bomben får et modholdsanker i murens modsatte side, så den ikke ved et tilfælde, hvis den i fremtiden løsner sig eller muren bliver brøstfældig, skal falde ned på grund af sin større vægt, og for anden gang gøre skade på uskyldige mennesker.”
Fra politivennen:
Nr. 492, 3. oktober 1807 s. 7923

Vi håber murermestrene har haft styr på det.

Ueksploderet granat i Rosenvænget

På Østerbro dukkede der også kanonkugler op, da man begyndte at bygge huse i slutningen af 1800-tallet. Nogle af dem blev muret ind i husene ud til gaden. På byvandring i området, kan du få dem at se, hvis du ikke selv kan finde dem.
I 1928 i Rosenvængets Allé graved en mand en ueksploderet granat op i sin have. Den er i dag på Tøjhusmuseet. Granater er til forskel fra kanonkugler hule og fyldt med krudt, der eksploderer når de rammer målet.

Brandraketter satte København i band

William Congreve var en opfinder som havde fået lov at komme med den britiske hær til København og afprøve en ny opfindelse, han havde syslet med. På den måde blev der skrevet rakethistorie, da han med nogle få hjælpere afskød ca. 300 raketter mod byen. Det har været diskuteret hvor stor andel raketterne havde i de store ødelæggelser bombardementet havde. Uden tvivl var det de store mortergranater der gjorde den største skade, men for brandvæsnet var det nærmest umuligt at få bugt med brandraketterne, som havde modhager, der satte sig fast i hustagene. Som dagene skred frem blev det sværere at komme gennem de sønderskudte gader og nå frem til brandene. Congreves brandraketter gjorde uden tvivl megen skade og blev set i samtiden som en ægte svinestreg og det rene djævelskab.

Husk hvis du gerne vil vide mere om dette emne, se hvor kanonkuglerne gemmer sig og høre om Slaget på Reden og Slaget i Classens Have – så book en byvandring om emnet.